Porsche stiller op i Formel E

|

Fra 2019 stiller Porsche op i Formel E med sit eget fabriksteam. Til gengæld afslutter virksomheden sit LMP1-engagement i FIA-verdensmesterskabet i udholdenhedsløb (WEC) i 2017 ved sæsonens afslutning. Samtidig fokuserer Porsche sin motorsportsstrategi på at deltage med 911 RSR i GT-klassen i FIA World Endurance Championship med 24-timers-løbet i Le Mans som højdepunkt samt i det amerikanske racerløb IMSA WeatherTech SportsCar Championship og andre klassiske udholdenhedsløb.

Omstruktureringen inden for motorsporten er i tråd med Porsches 2025-strategi: Her satser Porsche blandt andet på en blanding af puristiske GT-biler og komplet eldrevne sportsvogne som den første rent batteridrevne Mission E. „Deltagelse og succesrig tilstedeværelse i Formel E er den logiske konsekvens af vores Mission E. En større grad af frihed til at foretage egenudviklinger er det, der gør Formel E attraktivt for os,“ udtaler Michael Steiner, udviklingschef hos Porsche AG. „Porsche satser på alternative og innovative drivlinjekoncepter. For os udgør Formel E det ultimative konkurrencemiljø til at fremme udviklingen af højtydende biler, når det gælder miljøvenlighed, brændstoføkonomi og bæredygtighed.“ Allerede i år tager Porsche de første skridt til at udvikle sin egen Formel E-racerbil.

Samtidig hermed styrker Porsche sin indsats i GT-klassen. „Mange producenter om buddet og kvaliteten af de to sportsvognsserier har fået os til at styrke vores engagement og fokusere kræfterne på deltagelse med 911 RSR“, siger Steiner. „Vi ønsker at være nummer et. Og for at være det er det nødvendigt at foretage tilsvarende investeringer.“

Efter fire yderst succesfulde år, tre sejre i træk ved 24-timers-løbet i Le mans og to verdensmestertitler ved holdmesterskabet og kørernes mesterskab i 2015 og 2016 vil Porsche nu træde ned fra LMP1-scenen. I indeværende år vil fabriksteamet fra Weissach dog endnu en gang forsvare de to VM-titler. Afslutningen på sæsonen finder sted den 18. november i Bahrain.

Fritz Enzinger, chef for LMP1, som spillede en central rolle i forbindelse med Porsches tilbagevenden til topmotorsporten i 2014, udtaler: „Det var en stor udfordring at opbygge Le Mans-teamet helt fra bunden. I løbet af årene har vi formået at sammenbringe et yderst succesrigt og kompetent team. Dette grundlag bygger vi nu videre på. Jeg er sikker på, at vi til Formel E vil fastholde vores høje niveau. Vi ser frem til starten med en passende portion selvtillid og glæde.“

Det succesrige LMP1-team er fortsat helliget Porsche. Dette gælder også for deltagende fabrikskørere. Foruden start i andre racerløbsserier og intensiv forberedelse til Formel E er Porsche p.t. i gang med at teste yderligere anvendelsesområder og udviklingsopgaver.

Formel E er den første rent elektriske racerløbsserie i verden og fik debut den 13. september 2014. Den tilrettelæggende bilorganisation FIA, der også står for organiseringen af Formel 1, ønsker med serien at sende et signal om elektrisk mobilitet samt skabe begejstring for motorsporten hos flere unge mennesker. I modsætning til de fleste andre serier begynder sæsonen i efteråret og slutter om sommeren. Løbene gennemføres på egne optegnede gaderuter i bykernerne i metropoler. På den måde kommer sporten til tilskuerne – og ikke omvendt. Elektrisk mobilitet spiller frem for alt i urbane omgivelser en vigtig rolle for fremtidens mobilitet.

Porsche på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Porsche 911 3,3 Turbo
NYHED
974.900 kr.
Porsche 911
3,3 Turbo
Ans By
129.000
1987
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Porsche 911 Carrera S 3,8 Coupé Tiptr.
NYHED
Leasingpris/md. 4.400 kr.
Porsche 911
3,8 Coupé Tiptr.
Viborg
171.000
2007
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Porsche 911 Carrera S 3,8 Cabriolet Tiptr.
NYHED
325.000 kr.
Porsche 911
3,8 Cabriolet Tiptr.
Lynge
117.000
2005
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev