Saab BioPower 100 Concept

|

Dobbelt effekt med E100 brændstof

Motoren i konceptbilen Saab BioPower 100 yder 300 hk – det er en 2-liters turbomotor

Motoren i Saab BioPower 100 Concept er den første produktionsbaserede turbomotor, som er optimeret for ren ethanol (E100). Resultatet er en effektforøgelse uden modstykke blandt ethanoldrevne biler.

Saabs seneste BioPower-koncept er en spændende udvikling af 9-5 SportCombi og illustrerer det store ydelsespotientale, som findes i bioethanol.

Takket være en kombination af Saabs turboekspertise og højoktant E100-brændstof har 2-liters motoren en maxeffekt på 300 hk. Det er det dobbelte antal hestekræfter i forhold til benzinmotoren. Dette er opnået gennem modificering af motorstyreenheden og af en del motorkomponenter, som medfører både højere ladetryk og højere kompression.

Den ekstremt høje litereffekt på 150 hk giver en forsmag på, hvad der kan forventes af fremtidens mindre motorer med høj effekt og lavt forbrug..

Den imponerende effektforøgelse matches af et ikke mindre imponerende maksimalt drejningsmoment på 400 Newtonmeter, hvilket giver en motorkarakter, der minder om en almindelig 4-liters motor. Resultatet er – ikke uventet – meget imponerende præstationer.

Saab 9-5 BioPower 100 klarer 0-100 km/t på blot 6,6 sekunder og en typisk overhalingsaccelleration 80-120 km/t i femte gear sker på kun 8,2 sekunder!

Anthony Lo, der er chef for GMs avanceret design, er ansvarlig for både bilens ydre og de interne designløsninger. Han stod også bag Saab Aero X Concept, som vistes på sidste års internationale biludstilling i Geneve.

Med 9-5 BioPower er Saab allerede gennem nogen tid markedsleder i Europa når det gælder flex-fuel biler, og med konceptbilen BioPower 100 befæster Saab yderligere sin ledende stilling.

”Bioethanol er et potent brændstof af høj kvalitet. Det byder på spændende muligheder og løsninger, når vi tænker på de kommende års miljømæssige udfordringer”, siger Kjell ac Bergström, chef for GM Powertrain i Sverige og den, som har ledet udviklingen af motoren i Saab BioPower 100. ”Vi bliver successivt til at mindske vores energiforbrug, og med denne teknik kan vi anvende mindre motorer med relativ høj effekt – også i forbindelse med hybridteknik. Denne konceptbil viser, at bioethanol kan spille en nøglerolle i udviklingen mod den rette motor – mindre, men mere effektiv – samtidig med at miljøet skånes.”

Saabs konceptbil Aero X, der rummer en 400 hestes V6 motor, der kan køre på 100 pct. ethanol, kommer til København i august til den lukkede modefagmesse CPH Vision, der finder sted i Øksnehallen.

Saab på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Saab 9-3 2,0 T Linear Sport Sedan
NYHED
119.900 kr.
Saab 9-3
2,0 T Linear Sport Sedan
Køge
131.000
2010/2011
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Saab 9-5 2,0 T Linear 150HK Stc
NYHED
Ring for pris
Saab 9-5
2,0 T Linear 150HK Stc
Tørring
310.000
2004
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Saab 9-3 2,0 T Linear Sport Sedan Hirsch
NYHED
159.900 kr.
Saab 9-3
2,0 T Linear Sport Sedan Hirsch
Bramming
149.000
2010
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev