Verdens bedst sælgende sports coupé - Ford Mustang!

|

Ifølge de nyeste registreringsdata fra IHS Automotive blev Ford Mustang Fastback i 2015 solgt i 110.000 eksemplarer, og den slog dermed samtlige konkurrenter.

Oven i købet blev der solgt ca. 30.000 Mustang Convertible. Det giver i alt 141.868 solgte enheder; nok til at gøre Mustang til verdens mest solgte to-dørs sportsvogn.

”Amerikanske bilkøbere har kunnet glæde sig over interessante udenlandske sportsvogne i mange årtier, så det var på tide, at amerikanerne kunne betale lidt tilbage med den verdensomspændende lancering af den nye Mustang”, siger Fords salgsanalytiker Erich Merkle.”Det globale marked har taget imod den ikoniske bil med åbne arme, og Ford Mustang var den eneste sportsvogn i verden med mere end 100.000 registrerede solgte enheder sidste år”. Globale data for 2015 viser også, at Mustang kan forvente at fortsætte væksten på det internationale marked i 2016, da mange markeder først skruer fuldt op for salget af Mustang i år.

Mustang i Europa: Den nye Mustang blev lanceret i Europa i sidste halvdel af 2015, og indtil nu har over 16.600 europæiske kunder bestilt Mustang. I Europa fås Mustang med Fords 5.0-liters V8-motor med 421 hk og den mere økonomiske 2.3-liters EcoBoost benzinmotor med sine 317 hk. Begge modeller kan leveres med en 6-trins manuel eller automatisk gearkasse. V8’eren med manuelt gear kan klare 0-100 km/t på 4,8 sekunder, mens EcoBoost-motoren skal bruge et enkelt sekund mere.

På nyhedsfronten kan det nævnes, at Mustang fra sommeren 2016 vil blive leveret med Fords nye infotainment system SYNC3. I USA blev der bare i marts måned solgt 12.563 Ford Mustang. Det er mere end den nye Chevrolet Camaro og Dodge Challenger tilsammen kunne præstere. De samme tal viser, at Mustang også var den mest solgte sportsvogn i USA i hele 2015 samt første kvartal af 2016.
 

Ford Mustang på biltorvet.dk

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev