Verdens første af sin art, Volvo V60 Plug-in Hybrid, cementerer sin succes. For at kunne følge med efterspørgslen er Volvo nødt til at øge produktionen med 90 procent.


Stigende efterspørgsel, særlig i Holland, Belgien og Italien, betyder, at produktionen af Plug-in Hybrid på Volvo's Torslanda-fabrik i Göteborg bliver løbende forøget fra 150 til 282 enheder om ugen. Samlet producerer Volvo 7.600 Plug-in Hybrider i 2013, og målet for 2014 er 10.000 enheder.

"Vi er mere end tilfredse med den fantastiske modtagelse, vores kunder har givet V60 Plug-in Hybrid. Men det under mig nu ikke. Vores Plug-in Hybrid er en unik bil, der er overlegen i forhold til alle andre hybrider på markedet" siger Peter Mertens, Senior Vice President Research and Development hos Volvo Car Group. "Plug-in Hybrid er integreret i produktionsflowet sammen med andre bilmodeller, og det giver os fleksibilitet til hurtigt at kunne imødekomme stigende efterspørgsel".

CO2 udledning på 48 gram/km
Ved hjælp af kontakter i instrumentpanelet vælger den, der kører V60 Plug-in Hybrid, mellem tre forskellige køreindstillinger, som hver giver bilen sit helt eget temperament: Pure, Hybrid eller Power.

 


I standardindstillingen, Hybrid, er udledningen af CO2 blot 48 g/km. Det svarer til et brændstofforbrug på 1,8 liter/100 km eller 55,6 km/liter (NEDC certificeret kørecyklus for hybridbiler).

Ved et tryk på en kontakt kan føreren også vælge at køre op til 50 km på ren elektricitet - eller gøre brug af diesel- og el-motorernes kombinerede kapacitet og derved trække på en veritabel køremaskine med 215 + 70 hk og 440 + 200 Nm drejningsmoment.

"Muligheden for at vælge mellem forskellige køreindstillinger gør V60 Plug-in Hybrid til det perfekte valg for den kompromisløse kunde, der ønsker minimal CO2 udledning kombineret med maksimal køreglæde," siger Peter Mertens.

Volvo V60 Plug-in Hybrid er resultatet af et tæt samarbejde mellem Volvo Car Group og det svenske el-selskab Vattenfall. De to virksomheder har finansieret udviklingsprojektet i fællesskab.