Volvo

Volvo Hot Rod Jakob

|

Hot Rod Jakob, en moderne fortolkning af den allerførste Volvo.

Hot Rod Jakob er en unik kombination af klassisk bilhåndværk og moderne teknologi og design. Den blev for første gang vist på Volvo Museet i februar, og herefter tog den på turne – først til udvalgte forhandlere i Norden og siden til SEMA i USA i november.

Hot Rod Jakob er en moderne version af Volvo's første bilmodel, ÖV4, som fik tilnavnet "Jakob". Denne nye Hot Rod blev fremstillet i anledning af Volvo's 80-års jubilæum i 2007 af den internationalt prisbelønnede bilbygger Leif Tufvesson.

Trods aldersforskellen på de 80 år er der mange lighedspunkter mellem Hot Rod Jakob og originalen. F.eks. har rundingen på motorhjelmen nøjagtig samme radius, og den karakteristiske vinduesramme, der fortsætter ned langs karrosserisiden, følger præcist originalen i dimensioner, materiale og antal skruer. De fælles dimensioner ses også på kølergrillen, hvor det klassiske Volvo-logo er centreret i det diagonale ordensbånd.

Men forskellighederne er naturligvis også åbenbare. Hot Rod Jakob er betydelig mindre end originalen. Den har kun to sæder mod originalens fire. Chassiset er bygget i kulfiber, præcis som nutidens, avancerede racerbiler, i stedet for tunge stålbjælker som Jakob. Hele opbygningen, hvor mange af komponenterne er gemt i karosseriet, er typisk for Leif Tufvessons stil. Resultatet er, at karrosseri og aksler ser ud, som om de svæver i luften. Og på den måde er Hot Rod Jakob blevet en æstetisk, stilren og minimalistisk Hot Rod.
"Jeg elsker virkelig at kombinere gamle løsninger med mine egne idéer. At skabe en fin balance mellem high-tech og tradition, som fungerer problemløst. Støve gamle dele af for at ombygge en bil til original stand er ikke lige min kop te," siger Leif Tufvesson.
Men der indgår ikke desto mindre en række klassiske Volvo-dele i Hot Rod Jakob. Rattet stammer fra en P1800 fra 1962, ligesom manchetten på gearstangen og ratstammen. Bremsepedal og bremse hovedcylinder stammer fra 140 serien. M90 gearkassen er Volvo's sidste baghjulstrukne variant og stammer fra en Volvo 960. Motoren, derimod, er helt ny – en stærk Volvo T5, der er ombygget til at kunne køre på miljøvenlig etanol.

Efter afsløringen på Volvo Museet i Göteborg den 26. februar, blev Hot Rod Jakob sendt på turné til de nordiske Volvo-forhandlere, der er udnævnt til Volvo Best Partner 2007. I Danmark er de to titler vundet af hhv. Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S og Sondrup Bilcenter A/S, og de to forhandlere kan dermed udstille Hot Rod Jakob i deres forretninger i hhv. maj og juni måned. Og til november tager Hot Rod Jakob på langtur til USA, hvor den skal præsenteres på SEMA-udstillingen i Las Vegas.

Volvo på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Volvo V60 Cross Country 2,0 D3 Momentum 150HK Stc 6g
NYHED
379.900 kr.
Volvo V60 Cross Country
2,0 D3 Momentum 150HK Stc 6g
Randers SØ
10.000
2018
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Volvo S40 1,6 100HK
PRIVAT
30.000 kr.
Volvo S40
1,6 100HK
2700 Brønshøj
252.000
2005
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Volvo V60 1,6 D2 115
NYHED
159.800 kr.
Volvo V60
1,6 D2 115
Lystrup
67.000
2012
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev