Sjældent har jeg fået så godt et førstehånds indtryk, som da jeg satte mig i den nye Alfa 147. Jeg har altid været lidt af en Alfa fan, og kender derfor også til de "skavanker", der har fulgt bilmærket. Disse små "fejl" blev delvist rettet med Alfa 156 - dog uden at bilen var perfekt. 156 var en revolution indenfor design. Kabinen var lækkert indrettet og man følte sig på ingen måde utilpas. Der opstod dog nogle motorproblemer, som man har rettet nu - men det var stadig med til at vedholde nogle af de Alfa fordomme, som nogle mennesker havde. Dog ikke hos undertegnede ,som stadig var lige imponeret af den nye bil. Og imponeret blev jeg også, af den lille ny.

Vores testbil, var den 150 Hk stærke 2.0 l med Selespeed gear. Jeg var lidt nervøs ved tanken om det nye gearskift, men det tog mig ikke mange kilometer, at finde ud af, hvor sjovt det egentlig var. Og for at blive ved ordet sjovt, så er det altså en lille perle af en motor vi finder under hjelmen. De 150 Hk føles som mere. Og den opgivede 0-100 Km/t tid på 9,3 sek. føles noget hurtigere. Man kommer alt for nemt til at køre for stærkt i bilen, da du på intet tidspunkt kan mærke, hvor stærkt du kører.Samtidig har bilen en i mine øjne næsten perfekt afstemt undervogn, der passer til det bilen skal kunne.

Inden jeg nu kommer for godt i gang med alle roserne, vil jeg lige vende tilbage til Selespeed gearet. Som jeg skrev før, så er det sjovt. Det er faktisk rigtig sjovt at geare op og ned og prøve at ramme den helt rigtige Alfa lyd. For det er faktisk muligt, også selvom lyden er noget dæmpet. Men, efter et par dage, blev jeg lidt træt af gearet. Det var ligesom om, at det sjove ved at "spille Playstation" var ovre. Nu havde man prøvet det. Gearet fungerer fint, ja faktisk rigtig fint - men det er ikke så sjovt i længden. Derfor glæder jeg mig RIGTIG meget til en manuelt gearet147 2.0. Så vil bilen være at finde på min top 3 over årets bedste biler.

Det er også muligt at bruge den såkaldte "City" funktion. Bilen køre derved med automatgear. Denne kørselsform er ikke særlig behagelig. Personligt føler jeg, at bilen rykker for meget, når der skiftes gear. Det er måske et spørgsmål omtilvænning - men jeg tror det ikke.

Jeg vil godt lige skrive et par ord om natkørsel i Alfa 147. For natkørsel får en helt anden dimension når man sidder i de lækre sportssæder, i den helt sorte kabine. Alt instrumentering er nemlig oplyst af rødt lys. Og jeg har ikke oplevet så hyggelig en natkabine, siden Audi TT. Jeg havde lidt fornemmelse af at være Picard ombord på Enterprise. Jeg manglede vist bare at sige "make it so", så havde den været der.

Nu har vi været igennem den perfekte kabine - den lækre motor - det "sjove" gearskift og det ikke så vellykkede automatgear. Så mangler vi bare designet. Bilens front er helt tydeligt inspireret af 50'ernes Alfa 6C 2500 Villa d'Este og man nyder virkelig at stige ud af bilen når man har parkeret - for det er jo en herlig bil at blive set sammen med. Bagfra ligner bilen en Peugeot 206, der har fået en skud EPO. Vores bil var sort, hvilket må siges at være farven til bilen. De forkromede håndtag og den forkromede liste i fronten, der går gennem tågelygterne er så flot at det næsten er poetisk.

Om jeg vil eje en Alfa 147? Ja, for pokker da!