Citroën C4 Cactus BlueHDI100

|

Når man vinder titlen som Årets Bil i Danmark, så er det klart, at man jo nok har gjort et eller andet rigtigt. Det gælder også den seneste vinder, franske Citroën C4 Cactus, som jo bestemt er en bil, der skiller sig ud fra det vi normalt kender – specielt når det drejer sig om designet. Vi har kigget nærmere på Årets Bil i Danmark, som netop har fået et par nyheder på motorfronten.

Design
Det er svært at beskrive C4 Cactus rent visuelt. Det er nemlig en af de biler, som man bare elsker eller hader. Den deler vandene med sit ekstremt futuristiske design, der nærmest får dig til at tænke på Star Trek. Personligt synes jeg, at det er utrolig fedt, at Citroën tør sende en bil på markedet, med så anderledes et design – specielt i en tid, hvor mange biler er skabt efter en tur i en vindtunnel og derved ender op med at have utrolig mange fællestræk. Sådan er det ikke med C4, der virkelig er helt sin egen. Dette ses også på de store Air Bumps langs siderne. Store gummiagtige stykker, der er placeret i dørene, så man undgår unødvendige skrammer og ridser, men som samtidig også virker som en del af det futuristiske design. Samtidig fås de i flere forskellige farver, så du har rig mulighed for at kreere din helt egen Cactus.

Netop det med at skabe sin egen Cactus er et spændende begreb, hvor du kan tilpasse farver, Air Bumps, interiør, fælge osv. efter dine helt egne præferencer. Er du mest til et konservativ ydre, så vælger du det – er du mere til sjov og spas, så er der rig mulighed for at sammensætte en Cactus, som alle med garanti vender sig efter. Lige på dette punkt er Citroën virkelig med helt fremme.

Motor, gearskifte og køreegenskaber
Vores C4 Cactus var udstyret med den nye BlueHDI 100 motor. En 1,6 liters dieselmotor med 100 hk og et maksimalt drejningsmoment på 254 Nm ved 1.750 o/min. BlueHDI 100 er udstyret med en 5-trins manuel gearkasse, der går rigtig godt i spænd med motoren. Gearskiftene er lette, uden at være bløde, og er ren fornøjelse. Accelerationstiden fra 0-100 km/t er overstået på 10,7 sekunder, men føles hurtigere bag rattet. I mellemaccelerationerne gør motoren det rigtig godt og trækker jævnt og støjsvagt. Rent økonomisk lover Citroën 28,6 km/l og en CO2-emission på kun 92 g/km. Det er ret imponerende.

Det der imponerer mest er dog køreegenskaberne. Du mærker ikke meget til, at du sidder højere end i en normal personbil. På trods af cross over designet (SUV/stationcar, red.), så styrer Cactus meget direkte uden at krænge ubehageligt – det er virkelig en imponerende ting i den samlede vurdering.

Kabinen
Indvendigt har man skabt en kabine, der adskiller fra alle andre. Den er lige så smart som det udvendige design og har masser af praktiske løsninger. Systemet med de to skærme fungerer upåklageligt og mediesystemet er let og ligetil, takket være et tæt samarbejde med Peugeot (der benytter samme type, red.). Siddekomforten er god og når man tænker på, at Cactus fås fra under 170.000,-, så er materialevalget altså godt. Der er dog steder, hvor Cactus bliver afsløret når det drejer sig om prisniveauet, og det er ved dørene. Den tunge dunk lyd er ikke til stede – men, det er den ”billigere” klank lyd, som normalt kendertegner lidt billigere biler. Men, jeg vil være så fri og sige, at det ikke gør det helt store, når alle de andre positive faktorer spiller ind.

Konklusion
C4 Cactus koster som sagt fra 169.990,-. Vores testbil med BlueHDI motor koster fra 211.990,- plus udstyr i form af park assist, 17” alufælge, hvide sidespejle og hvide tagrails. Samlet set ender på godt 235.000,-, hvilket på siges at være yderst acceptabelt.

Jeg forstår godt, at C4 Cactus vandt titlen som Årets Bil i Danmark. Bevares, der var biler med til kåringen, der kørte skarpere og havde andre features. Men, C4 Cactus blev belønnet for sit mod. Modet til at stå udenfor alle de ”normale” biler og vise, at et anderledes look, hvor man tør noget nyt, bestemt ikke er en ulempe. Det kan tværtimod være en fordel. Og hvem ved – måske bliver det en trend at turde gøre noget nyt i en branche, hvor meget ligner hinanden. Det tør C4 Cactus – og derfor er den en vinder.
 

Biltorvets vurdering

plus Design Motor og gearkasse Køreegenskaber Brændstoføkonomi Pris
menu Design (ja, det står der to gange) Detalje finish

Specifikationer

R4/16v
1.560
100
3.750
254
1.750
Forhjulstræk
5M
184
10,7
-
28,6
24,1
92
-
1.145

Citroën C4 Cactus på biltorvet.dk

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev