Ford Focus

Ford Focus ST

|

Nyeste generation af den heftige Ford Focus ST ser om muligt endnu bedre ud end sin forgænger. Da Focus fik sit seneste facelift, måtte ST modellen selvfølgelig også under kniven, så formerne matcher resten af modelprogrammet. Dette betyder lidt rundere former og lidt mere "wow-effekt".

Designet
ST modellen adskiller sig fra en standard Focus, ved at have ændrede skørter hele vejen rundt, en veldesignet hækvinge og nogle vanvittig lækre "hammerhead" fælge, der virkelig giver bilen et sporty look. Selvom Focus ST har en modificeret undervogn, ville en yderligere sænkning ikke gøre noget - rent optisk altså.

Indvendigt er der også sket lidt. Kabinen er lækker og velsamlet. Materialerne er velvalgte og generelt er alt placeret, hvor det skal. Sæderne er imponerende gode og matcher det rå look ganske godt. Kabinen i ST har desuden fået lidt ekstra lir, da man bl.a. har monteret en turbo-tryk-måler øverst på midterkonsollen. Det virker lidt som en "øhh..., hvor skal vi placere den" løsning, som ligeså godt kunne være købt hos T. Hansen.

Pladsen i kabinen er god, og præcis som vi kender det fra den normale Focus. Der er rigelig med plads til både fruen og barnesæderne, hvis det skulle være aktuelt.

Køreegenskaberne
Med introduktionen af den nyeste generation af Ford Focus, havde man fra Fords side valgt at gøre undervognen en smule mere blød, i forhold til forrige model. Dette gjorde modellen mere komfortabel og hyggelig, dog uden at blive kedelig og uinspirerende. Med ST har man modificeret undervognen, så den er mere skarp og direkte. En nødvendighed for at opnå køreegenskaber, der matcher den sublime motor.

Motor og gearskifte
Motoren er den velkendte Volvo 2,5 liters R5 med turbolader. Effekten er 225 hk og drejningsmomentet er hele 320 Nm allerede ved 1.600 o/min. Denne motor er en sand perle, der imponerer med sine kontante ryk og meget hurtigt reagerende turbolader. Effekten er konstant og accelerationen føles meget kontant, dog uden at blive ubehagelig. 0-100 km/t er overstået på blot 6,8 sekunder og topfarten er 241 km/t. Værd at fremhæve er den lækre 6-trins gearkasse, der leverer tætte og ultra præcise gearskift i verdensklasse. Super godt gået Ford!

Økonomisk
Ford lover 10,8 km/l i gennemsnit. Et tal vi ikke helt formåede at nå på de 7 dage vi testede bilen. Men det skal så nok også lige nævnes at vi nok heller ikke kørte særlig økonomisk, da den 2,5 liters motor gang på gang fik lov at vise, hvad den formår i de små hurtige accelerationer - både accelerationsmæssigt, men så sandelig også på lydsiden, hvor Ford har kræset for kunderne, ved at lave nogle afgangsrør, der får fuglene til at enten synge eller flygte i forskrækkelse.

ST er indtil videre topmodel indenfor Focus. Prisen er 467.000,- kroner, hvis du vælger den 5-dørs model. Den lidt mere sporty 3-dørs koster 10.000,- mindre. Senere på året kommer en Focus RS, hvor effekten er 300 hk - hvilket gør den til den hurtigste Ford i det europæiske modelprogram. Indtil den dukker op, må du "nøjes" med denne ST model, der absolut er blandt de mest velkørende, underholdende og faktisk også praktiske biler i den hurtige GTI klasse.


Af

Ford Focus på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Focus 1,6 TDCi 115 Business stc.
NYHED
129.900 kr.
Ford Focus
1,6 TDCi 115 Business stc.
Fredericia
118.000
2015
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Focus 1,0 SCTi 125 Business stc.
NYHED
159.900 kr.
Ford Focus
1,0 SCTi 125 Business stc.
Ringkøbing
58.000
2016
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Focus 1,0 EcoBoost Titanium 125HK Stc 6g
NYHED
249.900 kr.
Ford Focus
1,0 EcoBoost Titanium 125HK Stc 6g
Silkeborg
-
2019
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev