Ford Ka er vokset - vi tester Ka+ Ultimate

|

Her på redaktionen indrømmer vi gerne, at vi godt kan lide Ford biler. Det kan vi bl.a. pga. deres køreegenskaber, gearskifte og lækre motorer. Samtidig har den seneste designlinje hevet Ford op på et niveau, der virkelig får folk til at kigge. Se bare Mondeo, Mustang og Focus, der alle tager sig super godt ud med den Aston Martin inspirerede front. Denne front finder vi også på nyeste udgave af Fords bestseller Ka – eller det vil sige Ka+, for der er tale om en helt ny model på det danske marked, som skiller sig helt ud fra den tidligere Ka model (som nu er forvundet helt fra markedet, red.). Den har bl.a. 5-døre, hvilket Ka normalt ikke har – og så er den mere rummelig. Ka+ fås i to varianter, den ene hedder Essential og er udstyret med en 1,2 liters benzinmotor med 70 hk. Den anden hedder Ultimate og har samme motor dog med 85 hk. Forskellen på de to er aircondition, radio, Ford SYNC og motorydelsen. Vi tester Ka+ 1,2 Ultimate.

 

Ved første øjekast er Ka+ en nydelig bil, tydeligt inspireret af storesøster Fiesta, men dog lidt mere klejn at se til (selvom den er mere rummelig, red.). Ka+ tilhører B-klassen, altså minibilerne, der faktisk står for næste 30 % af det samlede bilsalg herhjemme. Med sine 393 cm er Ka+ med helt fremme når det drejer sig om størrelse, hvilket også afspejler sig indvendigt. Der er faktisk ganske glimrende plads ved både for- og bagsæder. Men, når vi nu er indenfor, så lad os lige kigge nærmere på kabinen. Alt er meget sort i sort, og faktisk er jeg ret skuffet over plastkvaliteten flere steder. Det er ikke det, jeg normalt forbinder med Ford, hvilket er ærgerligt. Der mangler simpelthen lidt kvalitetsfornemmelse, specielt omkring dørene – et sted man er meget i kontakt med under kørslen.

 

Men ellers er Ka+ godt med, når det drejer sig om udstyr og gode løsninger. Specielt i Ulitmate Edition, hvor Fords smarte SYNC mediesystem er en del af pakken. Det fungerer rigtig godt og er meget nemt at sætte op. Og når det er gjort, så kan du fokusere på det, der er vigtigst, nemlig kørslen. Ka+ kører nemlig rigtig godt, men den er ikke lige så skarp som Fiesta – og det selvom Ford har brugt meget tid og penge på at optimere bilen til det europæiske marked. Den er nemlig oprindelig tiltænkt det sydamerikanske marked.

Gearskiftet er typisk Ford, hvilket vil sige imponerende, og motoren gør det den skal, men… ja, der er et men. Hvorfor skal vi have denne 1,2 liters Ti-VCT motor, når Ford har verdens bedste 1,0 liters 3-cylindrede motor på lager? Jeg forstår det ikke. Sammenlignet med EcoBoost motoren er denne 1,2 liters trist og kedelig og kører ikke nær så langt på literen. Hvorfor ikke drosle den 100 hk EcoBoost fra Fiesta ned til 85 hk og så lade den være kraftværket i Ka+ - det vil give en langt bedre bil og en langt bedre oplevelse bag rattet. En anden mulighed er den 1,0 liters motor, som også findes i Fiesta på nuværende tidspunkt – den har 80 hk og kører også længere på literen. Ja, det virker underligt.

 

Med introduktionen af Ka+, så har Ford nu to biler i samme klasse. Ford siger selv, at Ka+ er til dem, der ønsker lidt mere bagsædeplads i forhold til Fiesta, hvilket er forståeligt nok. Men, jeg tror nu mere, at Ka+ er tiltænkt den plads, som Fiesta har på nuværende tidspunkt – for der kommer en ny Fiesta senere på året. Den er større og med garanti også mere moderne i kabinen. Men, hvor efterlader det så Ford mht. mikrobiler – der hvor vi fandt den oprindelige Ka? Tja…, det bliver spændende at se, om Ford kommer med noget nyt på det område.

 

Ka+ er på mange måder en vellykket bil. Men, der dukker et stort problem op, når din lokale Ford sælger skal have underskrift på kontrakten, for Ka+ koster 123.000,- i denne Ultimate udgave. En Fiesta med 1,0 liters motor og 80 hk koster 129.000,-. Står valget mellem de to, så vælger jeg Fiestaen. Havde Ford derimod sagt, at Ka+ starter ved 99.000,- for Essential og 104.000,- for Ultimate, så var det en helt anden sag – så havde Ka+ været et rigtig godt køb. Men lige nu er prisen simpelthen for høj.

Biltorvets vurdering

menu Køreegenskaber Gearskifte Design Pladsforhold
menu Pris Plastkvalitet visse steder Motor

Specifikationer

-
1.198
85
-
112
-
Forhjulstræk
5M
168
13,9
-
20,8
16,2
110
-
123.530

Ford Ka+ på biltorvet.dk

Ford Ka+ 1,2 Ultimate
2.000 km År 2017 8700 Horsens
DKK 124.500
2.000 km År 2017
8700 Horsens Autohuset Vestergaard A/S
2.000 km År 2017 85 HK 20,8 km/l Hatchback
Ford Ka+ 1,2 Ti-VCT Essential 70HK 5d
2.200 km 2017/2016 7700 Thisted
DKK 114.900
2.200 km 2017/2016
7700 Thisted Thisted Motor Compagni
2.200 km 2017/2016 70 HK 20,0 km/l Hatchback
Ford Ka+ 1,2 Ti-VCT Ultimate 85HK 5d
5.000 km 2017/2016 2860 Søborg
DKK 124.500
5.000 km 2017/2016
2860 Søborg Andersen Biler
5.000 km 2017/2016 85 HK 20,8 km/l Hatchback
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev