Hvornår skal min bil til syn? Her er de vigtigste tips til at få bilen synet

| Andreas Lang Hedegaard

Op mod 600.000 danske biler dumper hvert år syn, men der er flere ting, du kan gøre derhjemme, for undgå den hårde dom. Her giver vi dig guiden til at få bilen synet nemt og smertefrit.

Hvornår skal min bil til syn – det er spørgsmål, som du bør kende svaret på, hvis du vil undgå, at politiet kommer og klipper pladerne på din bil. Men bare rolig, for her guider vi dig til, hvad du skal gøre, når du får en indkaldelse.

Omregistrering af bil – sådan gør du, når du køber bil privat

Hvor ofte du får en indkaldelse, afhænger af, hvilken type bil du har, men for en almindelige personbil gælder reglerne, at bilen skal til sit første periodisk syn, når den er fire år gammel og herefter hvert andet år. Indkaldelsen kommer digitalt i din e-boks og to måneder før, bilen skal være synet. Og du gør altså bedst i at holde øje med det digitale brev, for overskrider du synsfristen, vanker der en bøde på 2.000 kroner. Og ignorerer du også den, kan du i sidste ende risikere, at politiet kommer og klipper pladerne på din bil.

Ny eller brugt bil – hvad skal du vælge?

Hvis du har en bil, som tydeligvis ikke kan gå igennem et syn, så skal du afmelde bilen og aflevere nummerpladerne, indtil bilen er klar. Det koster desværre 1.380 kroner, at få et sæt nye nummerplader.

Eksamen
Hvornår er bilen synet, kunne du måske også spørge? Det er den, når en synsmand har vurderet, om din bils styretøj, bremser, dæk, lygter og meget andet er forsvarlige. De tester også, om bilen sviner eller larmer for meget, for det handler alt sammen om at sikre, at vi ikke har farlige eller osende biler kørende rundt på gaderne. Der findes fire forskellige, lad os kalde dem karakterer, for det kan være lidt som at gå til eksamen at køre bilen til syn. Godkendt, som giver sig selv. Betinget godkendt, som betyder, at du skal rette en fejl, som kan være eksempelvis en pære, som du selv kan skifte. Kan godkendes efter omsyn, hvor du skal komme tilbage i synshallen, så synsmanden kan godkende reparationen, eller ikke godkend, som svarer til at dumpe eksamen. Her har du en måned til at få bilen lavet, så den kan bestå synet, og hvis tidsfristen overskrides, koster det 2.000 kroner.

Sådan får du bilen gennem syn
Ifølge Applus, som er en af de helt store synshal-kæder, bliver der hvert år synet 1,2 millioner biler i Danmark, men næsten halvdelen af dem godkendes ikke. Men der er nogle simple fejl, du selv kan tjekke, så du er sikker på, at bilen ikke dumper på dem.

Forårsrengøring – sådan bliver du mester i bilvask

Ejer du en ældre dieselbil, så sørg for, at den er godt varm, når du kører til synet. På den måde har du større sandsynlighed for at bestå miljøtesten, hvor man måler bilens udstødning for skadelige partikler. Uanset hvilken bil du kører, så må den ikke have nogen advarselslamper, der lyser i instrumentbordet. Forruden skal også være hel uden store stenslag og revner, men mindre stenslag uden for synsfeltet er tilladt. Og når du alligevel står der, bør du tjekke vinduesviskerne, for gummiet må ikke være mørnet eller for stift, og sprinkleren skal også virke.

Hvor langt på literen kører bilen? Forstå din bils fabrikstal

Rigtig mange dumper på lygter, der ikke virker eller virker forkert. Så undersøg om alle lys virker, også dem der sidder over nummerpladerne. Det er også vigtigt, at nummerpladerne er sikret korrekt med bolte og hætter. Og lygteglas må heller ikke være itu. Sidst, men måske vigtigst er dækkene. Man anbefaler minimum tre millimeter dækmønster, men grænsen er bare 1,6 millimeter. Til gengæld må dækkene ikke være slidt skæve. Og hvis din bil har et aftageligt træk, skal du huske at medbringe til syn, ellers kan bilen ikke godkendes.   

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev