Audi udfordrer kompaktklassen med A3 Sportback
Audi præsenterer A3 Sportback, som i forhold til den forrige 5-dørs Audi A3 har et langt mere selvstændigt design. Ultimativ køreglæde er nøgleordet for Audi A3 Sportback. Med fire- og sekscylindrede motorer som yder op til 250 hk, forhjulstræk eller quattro permanent firehjulstræk og den avancerede DSG-gearkasse.
Sportsligt design
Audi A3 Sportback genkendes med det samme på den trapezformede Singleframe kølergrill, som kendetegner den nyeste Audi generation. Fra siden bliver bilens konturer smallere bagtil, og dette er et typisk coupe-design, som også ses tydeligt i den 3-dørs version. Tagets skrånende linie bagtil integrerer bagenden - som er 68 mm længere end den 3-dørs A3 - harmonisk med resten af bilens proportioner. Dette er med til at lægge det visuelle tyngdepunkt ved den kraftfulde bagende.
Som på den 3-dørs version giver udstødningsrørene en indikation af bilens kraft. De små motorer har ét udstødningsrør, og de større motorer har to. De højtsiddende baglygter fremhæver bagendens trapezformede design og er med til at give Audi A3 Sportback dens kraftfulde udseende.
Sportslighed og elegance karakteriserer interiøret i den nye Audi A3 Sportback. Den lave siddeposition - som typisk ses i sportsbiler - den høje og bredde midterkonsol og den klare opdeling af instrumentbordet er med til understrege dette.
Bagagerummets kapacitet er 370 liter og kan øges til 1.120 liter ved nedfældede bagsæder.
Motorer og gearkasser
Audis stærke motorprogram gør sig også gældende for A3 Sportback allerede fra introduktionstidspunktet. Audi præsenterer et nyt medlem af FSI-familien, som netop får sin premiere i forbindelse med A3 Sportback introduktionen, nemlig den firecylindrede 2.0T FSI-motor med turbolader. Motoren yder 200 hk, og det maksimale drejningsmoment på 280 Nm er til rådighed fra 1.800 til 5.000 omdr./min, hvilket giver en imponerende accelerationstid fra 0-100 km/t på blot 7,1 sekunder. Det er desuden første gang, at det er lykkedes at kombinere en benzinmotor med direkte indsprøjtning (FSI) med en turbolader i en serieproduceret bil. Ellers er det kun set i Audis Le Mans Racer R8.
Motorprogrammet for A3 Sportback kommer udover 2.0T FSI til at bestå af den populære 1.6 både med 102 hk og 115 hk, 2.0 FSI, 3.2 V6, 1.9 TDI og 2.0 TDI. Afhængig af motor leveres både 5- og 6-trins manuelle gearkasser. Desuden er det muligt at bestille Audis DSG-gearkasse til de mest kraftfulde motor – 3.2 V6, 2.0T FSI og 2.0 TDI. Den 6-trins tiptronic gearkasse kan bestilles til 2.0 FSI og 1.6-motorerne.
Audi A3 Sportback kan som den eneste i sit segment tilbyde quattro firehjulstræk.
Dynamisk undervogn
Den fremragende køredynamik i Audi A3 Sportback skyldes blandt andet den effektive undervogn med en videreudviklet McPherson-foraksel og en ny multilink-bagaksel. Undervognen er designet til at give A3 Sportback sportslige køreegenskaber, en perfekt retningsstabilitet, og til at give perfekt kurvekørsel både i forbindelse med almindelig forhjulstræk og quattro firehjulstræk.
Som på den 3-dørs Audi A3 er Sportback også udstyret med et elektromekanisk styretøj med hastighedsafhængig servohjælp. Det giver bilen en optimal styring ved et betydeligt reduceret energiforbrug.
Udstyr
Audi A3 Sportback vil kunne leveres i tre udstyrsvarianter: den karakterfulde Attraction-variant, den sportslige Ambition- og den eksklusive Ambiente-variant. Sikkerhedsudstyret omfatter blandt andet aktive hovedstøtter på forsæderne, for- og sideairbags samt sideguard hovedairbags ved for- og bagsæderne.
Der tilbydes et omfattende ekstraudstyrsprogram til Audi A3 Sportback. Listen omfatter blandt andet sportsundervogn, lys- og regnsensor, navigationssystem med DVD og stemmestyring og et to-delt ”open sky” soltag, som giver mere lys og luft i kabinen.
I Danmark fra september
Den nye Audi A3 Sportback forventes at få premiere i Danmark ultimo september. Prisen er kendes endnu ikke.