3-cylindret A3 imponerer i stor stil

|

Audi er klar med en faceliftet A3. Men, selvom den seneste ansigtsløftning har gjort A3 ualmindelig skarp at se på, så er det under motorhjelmen, at vi finder den største nyhed. Vi tester nemlig A3 med 1,0 liters turbomotor og kun 3 cylindre.

Motor
Motoren er omdrejningspunktet i denne test. Den er på 1,0 liter og har en maksimal ydelse på 116 hk og et drejningsmoment på 200 Nm ved 2.000 o/min. Takket være den nyeste turboteknologi, så trækker den lille imponerende og efterlader en med følelsen af, at der er langt flere hk til rådighed end de 116.

 

Sprintdiciplinen fra 0-100 km/t er overstået på 9,9 sekunder og topfarten er 206 km/t. Audi lover 21,3 km/l i gennemsnit, hvilket faktisk er yderst realistisk, hvis du har en fornuftig speederfod. CO2-udledningen er kun 107 g/km.

 

Køreegenskaberne er de bedste Audi endnu har formået at få ud af A3’eren. På landevej og motorvej ligger bilen solidt plantet på asfalten og reagerer på dit mindste vink med rattet. Det er virkelig godt.

Typisk Audi
Kvaliteten i kabinen er typisk Audi, hvilket betyder høj. Man har ikke valgt nogle former for nemme løsninger og det er derfor en yderst positiv oplevelse at opholde sig i bilen. Specielt sæderne er imponerende gode, hvis du vælger sport-versionen. Der fortjener Audi store roser.

MMI systemet fungerer upåklageligt og er nemt at tilgå med den store drejeknap. Du har udover de almindelige funktioner fra Audi også mulighed for at benytte f.eks. Apple Carplay og derved opnå genkendelige funktioner fra din smartphone. Det fungerer glimrende, men i det daglige foretrækker jeg bestemt Audis eget MMI system og de dertilhørende funktioner.

Prisen
Prismæssigt viser Audi, at de meget gerne vil have en endnu større bid af kagen i den lukrative klasse, som A3 befinder sig i. Startprisen for en A3 Sportback med den testede motor er derfor 289.000,-. Ønsker du Sportversionen er startprisen 305.000,-. 7-trins S-tronic automatgear koster 33.000,- ekstra – en forholdsvis høj pris i forhold til den oprindelig startpris. Men det skal så siges, at S-tronic er noget af det bedste indenfor automatgear – så hvis ekstraudgiften ikke er noget problem så overvej denne mulighed – også selvom det manuelle gearskifte er så godt, som det er tilfældet her.

Konklusion
Det er meget svært ikke at have andet end roser til den nye A3. Audi har virkelig gjort det godt. Design, køreegenskaber og kvalitet ligger på et meget højt niveau. Og med en startpris et pænt stykke under de 300.000,-, så skal der nok komme nye kunder til. Og den nyudviklede 1,0 liters motor, skal du bestemt ikke holde dig tilbage for at købe. Den imponerer virkelig. Og med undtagelse af lyden, så skulle man ikke tro, at der er tale om så lille en motor.

Biltorvets vurdering

plus Motor og gearkasse Design og kvalitet Køreegenskaber Komfortniveau Pris Forbrug
menu Nja...

Specifikationer

R3/12v
999
116
5.000
200
2.000
Forhjulstræk
6M
206
9,9
-
21,3
20,0
107
380
1.180

Audi A3 på biltorvet.dk

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev