Vinderen af Årets Bil 2020 er fundet, og det blev et historisk valg. For første gang i kåringens 51 år har en elbil vundet, nemlig Teslas Model 3. Her forklarer vi hvorfor.

Det er første gang en elbil har vundet den prestigefyldte pris som Årets Bil. Tesla Model 3 løb med sejren foran biler som BMW 3-serie og Peugeot 208, som traditionelt er danske favoritter. Og det er altså lidt specielt, at en elbil fra et så ungt mærke som Tesla, kan vinde over etablerede og mere konventionelle mærker. Det er første gang i Årets Bils 51 årige historie, at en elbil og en faktisk også en amerikansk bil vinder. Og hvordan det så lige kan lade sig gøre, forklarer formand for Danske Motorjournalister, Karsten Lemche.

Tusindeårsfalken - Tesla Model 3 er landet

Tesla Model 3 sætter nye standarder i firmabilsklassen. Du får en elbil med lang rækkevidde, ikke bare på papiret, og med hurtig opladning. Samtidig er den attraktivt prissat og med masser af spændende udstyr. Jeg tror også, det er sidste gang, vi har set en bil uden opladningsmuligheder vinde Årets Bil. Hvis man kigger på resten af finalefeltet fra i år, så er det kun BMW 1-serie, der ikke officielt kan fås som hybrid- eller elbil endnu. De øvrige modeller kommer alle med opladningsmuligheder på et tidspunkt.

Pointfordelingen
Selve kåringsarbejdet foregår over to dage i og omkring FDM Jyllands-Ringen i oktober, hvor Danske Motorjournalisters medlemmer tester de nyeste biler på markedet og udvælger derfra fem finalister, hvor Tesla Model 3 altså blev kåret som vinderen af Årets Bil 2020 med i alt 166 point.

Her finalisterne til Årets Bil 2020

På Biltorvet var den også vores favorit, fordi den byder på virkelig god valuta for pengene. Selv billigste version til 373.880 kroner har 300 hestekræfter, sporty køreegenskaber, en rummelig kabine, avanceret udstyr og en officiel rækkevidde på 409 kilometer.

På andenpladsen kom den nye Peugeot 208 ind med 131 point. Den er meget mere lækker, end vi er vant til fra så lille en bil. Designet er friskt, og kabinekvalitet og køreegenskaber matcher langt større biler. Samtidig kommer 208 inden længe som elbil.

BMW 3-serie fik en fortjent tredjeplads med 116 point. Det er flot, fordi så dyre biler sjældent klarer sig helt til tops i Årets Bil. Den nye 3-serie er til gengæld bedre end nogensinde med fantastiske og engagerende køreegenskaber, høj komfort og sublim byggekvalitet, mere plads og mulighed for at få en plugin-hybrid.

Forstå privatleasing – her er alt, du skal vide

Kia Xceed er overraskende nok finalefeltets eneste crossover, men fik en fjerdeplads med 105 point. Den højbenede forhjulstrækker byder på et skarpt, bysmart og friskt design, solide køreegenskaber og rummelig kabine, men er snusfornuftigt prissat.

BMW var så heldige at have hele to forskellige modeller i finalen i år, for første gang. 1-serien var nemlig også med, selvom den endte på en femteplads med 82 point. Den nye 1-serie udmærker sig ved at have droppet baghjulstrækket til fordel for baghjulstrækket. Det har givet mere plads i kabinen, og alligevel er det lykkes BMW’s ingeniører at skabe en utroligt præcis og velkørende bil.