Nykredit Bank, Audi og IKEA er de tre mest digitale virksomheder i Danmark. Det viser årets udgave af ”Det Digitale Sundhedstjek”, som analysebureauet MyResearch har lavet, og som går ud på at tage pulsen på danske virksomheders digitale tilstedeværelse.

Undersøgelse vurderer virksomhederne ud fra en række kriterier som features på egen hjemmeside, dialog, online markedsføring, sociale medier, mobil og e-handel.

Danske virksomheder er generelt blevet mere digitale i løbet af de seneste år, og bilbranchen ligger fint, men helt i top på listen over højdespringere - dvs. virksomheder, der er rykket mest på den digitale front i årets løb - ligger Audi og Business Danmark, som begge kan notere en ændring på hele 27 %.

Den store fremgang i løbet af det seneste år sikrer ikke blot Audi en plads som Danmarks anden mest digitale virksomhed, men også titlen som Danmarks mest digitale bilmærke, og så har mærket med de fire ringe en helt ny hjemmeside, version 2.0 af Audi insight app’en og en car configurator på trapperne.