Audi

Audi tager med i rummet i Alien: Covenant

| Kristian Klarskov

Som vi tidligere har skrevet her på Biltorvet, så er Audi så absolut en af de bilproducenter, der benytter sig mest muligt af product placement i filmindustrien. Det har vi bl.a. set i film som The Intern, Iron Man og Avengers. Nu har den verdensberømte instruktør Ridley Scott integreret Audi lunar quattro i filmen "Alien: Covenant", der er et nyt kapitel i hans banebrydende "Alien" filmserie. Besætningen i rumskibet Covenant, der er på vej til en ukendt planet i en fjern galakse, finder hvad de tror er et ubeboet paradis, men faktisk er en mørk og farlig verden. Da de opdager en trussel, der overgår deres vildeste fantasi, starter en nervepirrende flugt. I sin filmdebut er Audi lunar quattro en integreret del af Covenant-missionen og er med for at hjælpe Faris (Amy Seimetz) med at navigere og vurdere det udfordrende, ukendte terræn på en ny planet.

 

Inddragelse af Audi lunar quattro i filmen er en del af samarbejdet mellem Twentieth Century Fox og Audi. "Alien filmen er den bedste måde for os at opnå opmærksomhed for måneroveren, der er udviklet af Audi, og at vise Audi's intelligente teknologier i et visionært miljø," forklarer Giovanni Perosino, Vice President International Marketing Communication hos Audi.
 

"Fox's partnerskab med Audi på 'Alien: Covenant' er en mulighed for at vise det innovative arbejde, Audi gør i udforskning, siger Zachary Eller, Senior Vice President Marketing Partnerships hos Twentieth Century Fox. "Vi er glade for at fortsætte vores lange forhold til Audi, som har gjort det muligt for vores filmskabere at indarbejde autentisk, førende teknologi i deres futuristiske verdener."
 

Som en del af samarbejdet blev en kortfilm skabt af Twentieth Century Fox, 3AM og Audi skudt på et af filmens største set. Den viser Audi lunar quattro patruljere Terraforming Bay og opdage en uidentificeret livsform for herefter at undersøge, hvad der lurer i mørket.
 

Audi lunar quattro forbereder sig også på en virkelig mission til månen. Siden 2015 har Audi arbejdet med et team ledet af Robert Böhme, grundlægger og administrerende direktør for "Part-Time Scientists", om at udvikle måneroveren. Audi-eksperter har støttet det Berlin-baserede start-up selskab, især med Audi's all-wheel drive-ekspertise (quattro-teknologi), ekspertise inden for lette konstruktioner, erfaring med at udvikle køretøjer med elektriske og plug-in hybridmotorer (e-tron) og med designoptimering.
 

Ved at vælge de fineste materialer har udviklerne formået at reducere udforskningskøretøjets vægt til kun 30 kg. Audi lunar quattro er 85 % aluminium, produceret med 3D-metalprinteren i Audis hovedkvarter i Ingolstadt. Et drejeligt solpanel forsyner måneroveren med energi. Derudover har den intelligent quattro-drive teknologi og en effektiv e-tron motor. Audis Mission to the Moon nærmer sig målet, og i den nærmeste fremtid kan man derfor forvente at se den avancerede Audi lunar quattro sætte kurs mod månen.

Audi på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Audi A3 Sportback 2,0 TDI DPF Attraction 140HK 5d 6g
PRIVAT
82.500 kr.
Audi A3
Sportback 2,0 TDI DPF Attraction 140HK 5d 6g
8000 Aarhus
182.000
2011
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Audi A4 2,0 TDI 136HK 6g
NYHED
99.700 kr.
Audi A4
2,0 TDI 136HK 6g
Vejen
195.000
2011/2012
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Audi A4 2,0 TFSi 190 Sport Avant S-tr.
NYHED
299.900 kr.
Audi A4
2,0 TFSi 190 Sport Avant S-tr.
Rødovre
77.000
2017/2018
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev