BMW's mest miljøvenlige 3-serie nogensinde har netop sat ny rekord ved at klare turen fra England til München og næsten hele vejen tilbage på én tankfuld brændstof. Tanken blev fyldt op på den engelske side af kanaltunnelen, hvorefter den nye BMW 320d EfficientDynamics Edition klarede turen til München og helt til Lille på tilbagevejen, før tanken var tom – imponerende 1000 mil (1.630 km) på en enkelt tankfuld brændstof.


Mindst lige så imponerende var det, at chaufføren – den kendte motorjournalist og tv-vært Tom Ford – ikke benyttede nogle af de sædvanlige "tricks" til at opnå økonomisk kørsel, eksempelvis at køre i tomgang eller køre meget langsomt. Klimaanlægget og radioen var ganske vist slået fra for at spare brændstof, men Tom kørte med ganske normal motorvejshastighed hele vejen til München og tilbage, hvilket beviser, at den nye BMW 320d EfficientDynamics Edition holder, hvad de officielle tal lover, nemlig 24,4 m/liter ved blandet kørsel og en CO2-udledning på kun 109 g/km. På vejen til München nåede Tom helt op på over 26,9 km/liter, og på intet tidspunkt i løbet af turen kom han under 23 km/liter. Gennemsnitshastigheden var 95,4 km/t, og det samlede resultat blev de lovede 24,4 km/liter.

"Jeg forventede egentlig ikke, at de oplyste tal holdt stik i praksis, men jeg tog fejl," siger Tom. "Selv om jeg naturligvis bestræbte mig på at køre økonomisk, holdt jeg rent faktisk en aldeles rimelig motorvejshastighed på omkring 105 km/t, hvilket er hurtigere end den hastighed, der normalt benyttes i forbindelse med økonomikørselstest." "For den gennemsnitlige bilist er over 1.600 km på en tankfuld diesel ensbetydende med blot 12 tankninger årligt, og selv ved normal kørsel vil man efter min bedste overbevisning kunne nå op på 1.200-1.300 km pr. tankfuld. BMW's EfficientDynamics-betegnelse passer med andre ord perfekt."

BMW 320d EfficientDynamics Edition yder 163 hk ved 3.500-4.200 omdr./min. og har et drejningsmoment på 360 Nm i området fra 1.750 til 3.000 mdr./min., hvilket giver et optræk fra 0 til 100 km/t på 8,2 sekunder og en tophastighed på 220 km/t. Selv om den er utroligt økonomisk, er der således på ingen måde tale om en kedelig bil, hvilket Tom er den første til at indrømme. "Det er svært at mærke forskel på denne model og en almindelig 320d, for de har begge
fremragende køreegenskaber," siger han. "Denne specialudgave af 320d er med andre ord det ideelle valg for den miljøbevidste køber, som ud over den økonomiske fordel får en bil, der kører fantastisk."

BMW 320d EfficientDynamics Edition er udstyret med de allerede kendte BMW EfficientDynamics-teknologier såsom automatisk start/stop-funktion, system til
genvinding af bremseenergi og elektrisk servostyring, men dertil kommer også en banebrydende ny motorkonstruktion, større udvekslingsforhold, sænket undervogn og specialdesignede, aerodynamiske letmetalfælge med Michelin EnergySaver-dæk, hvilket alt sammen er med til at sikre modellen klassens bedste udledningssniveau.