BMW

BMW lancerer ny 6-serie Gran Turismo

|

BMW har netop vist de første billeder af den kommende 6-serie Gran Turismo, som har verdenspremiere på Frankfurt Motor Show i september måned og lanceres på det danske marked i november måned 2017.

BMW 6-serie Gran Turismo er en kombination af langdistanceegenskaber og en smuk coupéform, hvilket resulterer i en funktionel bil med en rummelighed, der indbyder til en længere rejse. Bagsædet består af tre sæder i fuld størrelse med maksimal benplads.

I forhold til forgængeren er den nye 6-serie i gennemsnit 150 kg lettere, hvilket er opnået ved øget brug af aluminium og højstyrkestål. Dette forbedrer aerodynamikken og optimerer brændstofforbruget. 

Bagspoileren hæver sig automatisk, når bilens hastighed når 120 km/t og falder på plads, når bilen når ned under 80 km/t. Dette hjælper med at bringe cw-værdien helt ned på 0,25.

Undervognsteknologien er forfinet, og luftaffjedring på bagakslen er standard. Som noget helt nyt kan vælges Executive Drive, hvor man blandt andet kan justere frihøjden op med 20 mm - eller sænke 10 mm - så bilen tilpasses omgivelserne og vejen forude.

Der vil fra lanceringsstart være tre forskellige motorvarianter: 630i (258 hk), 640i (340 hk) og 630d (265 hk). Alle modeller har som standard 8-trins Steptronic automatgearkasse.

Bilen er 5.091 mm lang, 1.902 mm bred og 1.538 høj. Akselafstanden er 3.070 mm. Bagagerummet er på 610 liter, hvilket er 110 liter større end forgængeren.

Som standard kommer bilen med blandt andet navigation Professional, Dakota lædersæder og automatisk klimaanlæg, og assistentsystemerne omfatter blandt andet kollisions- og fodgængeradvarsel.

På ekstraudstyrslisten kan der vælges en ny version af aktiv fartpilot, der opererer i hastigheder mellem 0 og 210 km/t.

Ejerne af BMW 6-serie Gran Turismo kan naturligvis også nyde alle fordelene ved BMW Connected - den personlige mobilitetsassistent, der hjælper i hverdagen med at nå aftaler og få overblik over trafikken.

BMW på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
BMW 535d 3,0 Touring xDrive aut.
NYHED
Leasingpris/md. 3.000 kr.
BMW 535d
3,0 Touring xDrive aut.
Viborg
208.000
2012
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
BMW 430d 3,0 Gran Coupé xDrive aut.
NYHED
Leasingpris/md. 4.800 kr.
BMW 430d
3,0 Gran Coupé xDrive aut.
Viborg
129.000
2015
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
BMW 320d 2,0 aut.
NYHED
Leasingpris/md. 4.000 kr.
BMW 320d
2,0 aut.
Viborg
25.000
2017/2018
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev