”En amerikaner i Paris”.

Corvettes 50 års jubilæum kommer i centrum på General Motors stand på biludstillingen i Paris, som løber fra 28. september til 13. oktober.

En af bilerne fra den første Corvette generation – årgangen 1953/1962 – er stjernen på scenen.

Andre stjerner er fotografer, som har dystet om at fremvise de bedste fotos af Corvette gennem årene. En dommerkomite har priser til de tre bedste – omkring de 50 bedste fotografier udstilles inden dommerne voterer.

En iøjnespringende model er den nuværende racingmodel C5-R. I jubilæumsåret kan denne model fremvise 600 hk og et stort antal succes’er, bl.a. det kendte 24 timers Le Mans race.

Racerbilen kommer til at dele rampelyset med en Jubilæumsmodel, som fremstilles i begrænset antal. Den har specielt logo på siden – og Magnetic Selective Ride Control. Det specielle logo findes på en lang række artikler, som sælges med Corvettes navnetræk.