Hyundai præsenterer femte generation af Sonata - Introduktion i marts

Udviklingen har fokuseret på kvalitet og teknologi med høj brugsværdi. Den nye Hyundai Sonata er større, mere rummelig og eksklusiv. Modellen introducerer to nye stærke motorer, et nyudviklet affjedringssystem, et højt aktivt og passivt sikkerhedsniveau - og et højt udstyrsniveau.

Siden introduktionen af den første Sonata i 1985 har modellen altid rangeret som en af Hyundai’s vigtigste. Og traditionelt har det været Sonata, som introducerede ny teknologi til bilerne. Den nye Sonata fortsætter traditionen ved at byde på øget kvalitet hele vejen igennem.

Som vejviser for standarden af Hyundai’s modeller er Sonata blevet rost for sit høje teknologiske niveau og sin produktkvalitet. Senest blev Sonata med 2004 modellen udnævnt til at være bedst i sit segment af det amerikanske analysebureau J.D. Power and Associate’s meningsundersøgelse af forbrugernes kvalitetsopfattelse. Den nye Sonata, som havde debut på Paris Motor Show, er designet og teknologisk udstyret til at fortsætte den stærke 19-årige tradition, som til stadighed har budt på højere og højere niveauer inden for kvalitet og forbrugertilfredshed. Målet er at sælge 230.000 eksemplarer på verdensplan i 2005 hvoraf 1.000 forventes solgt i Danmark.

Med introduktionen af to nyudviklede aluminiumsmotorer, en 3,3 liters DOHC V6 benzinmotor på hele 236 hk og en 2,4 liters DOHC firecylindret benzinmotor på 161 hk, når Sonata nye højder hvad angår kvalitet, pålidelighed og køreglæde. I modelåret 2006 vil benzinmotorene få følgeskab af en ny 2,0 CRDi dieselmotor. På sikkerhedsområdet introducerer Sonata et omfattende aktivt og passivt sikkerhedssystem med blandt andet front-, side- og gardinairbags samt ESP (elektroniske stabilitetskontrolsystem) og, for første gang i en Hyundai model, aktive nakkestøtter.

Den nye generation af Sonata er 5,5 cm længere end forgængeren, og akselafstanden er forøget med 3,0 cm. Den anselige forøgelse af størrelsen har gjort Sonata endnu mere rummelig. Foran er benpladsen blevet 1 cm længere og bagi 3 cm. Der er 2,2 cm mere plads i højden foran og 1,5 cm bagi. Bagagerums kapaciteten er forøget fra 430 til hele 523 liter (VDA-norm).

Designet af den nye Sonata er i høj grad europæisk påvirket og vil ikke skuffe de, som er på udkig efter både en elegant og praktisk bil. Blandt det bemærkelsesværdige standard udstyr til Sonata, er ESP, 6 airbags, aktive nakkestøtter, rat og gearknop i læder, tripcomputer, multijustérbar ratstamme, automatisk klimakontrol, 16" letmetalfælge. 3.3 V6 aut. versionen har desuden: Varmetråde i forrude til af-isning af vinduesviskere, en manuel betjent solmarkise bagi, bakalarm samt 17 tommer letmetalfælge og dobbelt udstødning.

Alt i alt er den nye Sonata en overbevisende og sikker, højtydende sedan, som er bygget til at konkurrere med det bedste fra Europa og Japan både på det europæiske marked og verdensmarkedet.

Introduktionen af Hyundai Sonata 2.4 finder sted i weekenden den 12-13 marts hos de danske Hyundai forhandlere til nedenstående vejledende udsalgspriser.

Sonata 2.4 259.995,-

Sonata 2.4 aut. 283.995,-

Introduktionen af Hyundai Sonata 3.3 aut forventes at finde sted i juni til endnu ukendte priser.