I bil efter billeder

|

I bil efter billeder

Head-up display og billednavigation
Bilfabrikanter og specialfirmaer sætter masser af kræfter ind på at hjælpe folk, der har svært ved at finde vej. I forhold til de navigationssystemer, der er på vej, virker de allerede eksisterende temmelig primitive.Næste generation vil ikke alene kunne lede dig igennem landskabet, men også uden om trafikkøer og andre forhindringer. Det nyeste raffinement er, at de ikke anviser alle den samme rute uden om en trafikprop, men beregner et individuelt alternativ alt efter, hvor trafikanterne er på vej hen, så man ikke bare flytter køen til en anden vej, men får trafikken spredt ud i forhold til den øjeblikkelige belastning af det lokale vejnet.Det kræver selvfølgelig, at computeren i bilen modtager og kan bearbejde input fra offentlige trafikovervågningssystemer, og man har derfor kun glæde af apparatet, hvor sådanne findes.

I BMW
Desuden er der nyskabelser på vej i den måde, navigationssystemet meddeler sig til føreren på. Allerede den næste BMW 5-serie, der kommer i 2004, vil kunne fås med et såkaldt head-up display, som viser et gennemsigtigt billede i synsfeltet. Føreren kan selv bestemme hvilke informationer om bilen og kørslen, han vil have i displayet, men navigationssystemets anvisninger vil det være nærliggende at have i synsfeltet, så man ikke skal tage øjnene fra vejen. Et lysstærkt farve billede på 13 gange 18 centimeter projiceres af et sindrigt system af spejle cirka en meter foran føreren. Den første, der får glæde af det nye system, bliver i øvrigt Formel 1 køreren Ralf Schumacher, der allerede fra næste sæson vil have en mikro-udgave bygget ind i sit hjelmvisir, så han kan se grafik- og tekstbeskeder fra pitten uden at tage øjnene fra banen.

Siemens VDO, som skal levere systemet til BMW, arbejder i øvrigt også med et andet system, som egentlig er baseret på det modsatte princip. I stedet for at projicere navigationssystemets anvisninger ind "på virkeligheden" lægger man et billede af virkeligheden ind i navigationsanlæggets display.Undersøgelser har vist, at kvinder og mænd finder vej på forskellige måder. Mens mænd er i stand til at tegne sig et "indre landkort" at navigere efter, finder de fleste kvinder vej ved hjælp af synssansen, idet de hæfter sig ved karakteristiske "landemærker". Altså: "Til højre lige før Brugsen og til venstre efter benzintanken" i stedet for "først halvanden kilometer mod nord og derefter 800 meter østpå.."

Augmentet Reality
"Augmented Reality" kaldes systemet, som for nylig blev vist på elektronikkonferencen Convergence 2002 i USA. Det kan oversættes til noget i retning af "udvidet virkelighed", og idéen er, at man lægger et videobillede af de øjeblikkelige omgivelser oven i navigationssystemets grafiske informationer, så det ser ud som om, der er malet en linie på asfalten der, hvor man skal køre.Systemet vil først og fremmest være til gavn for mennesker, som er bedst til at navigere efter billeder, men det er særlig beregnet til byområder med komplicerede kryds, hvor det måske ikke er helt indlysende, hvilken vej, der er "den næste til venstre".Augmented Reality ligger endnu nogle år ud i fremtiden, og det samme gør et andet system, som BMW netop har vist. Det bruger ikke hverken head-up display eller skræm, men udnytter en ny type "intelligente forlygter", som arbejder med såkaldt pixel-lys. Lygtereflektoren består af bittesmå spejle, som kan styres, så lysstrålerne kastes præcis hvorhen det ønskes. Derved kan man bl.a. få lyset til at danne et billede på vejen - f.eks. en pil, der viser, hvor man skal dreje. I så fald skal den computer, der styrer lyset, naturligvis være forbundet med navigationsanlægget. Desuden skal det være mørkt.Men alt i alt er der lyse tider på vej for folk, som let farer vild.

af Thorkil Sevelsted

BMW på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
BMW R 1250
NYHED
283.455 kr.
BMW R 1250
Ølgod
-
2019
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
BMW 118d 2,0 Advantage Steptr. Van
NYHED
59.400 kr.
BMW 118d
2,0 Advantage Steptr. Van
Tinglev
308.000
2008/2009
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
BMW 530i 2,0 aut.
NYHED
499.900 kr.
BMW 530i
2,0 aut.
Køge
49.000
2017/2018
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev