Biler skal have nogle bank
Lasse Spang Olsen har danmarksrekord i at smadre biler. Det er den selvlærte film- og stuntmand filminstruktørerne ringer til, når manuskriptet indeholder biljagter, brændende biler, biler der eksploderer eller anden usømmelig omgang med køretøjer. Og i de film han selv har instrueret, bla. ’I Kina spiser de hunde’ og ’Gamle mænd og nye biler,’ kastes der også rundt med en hel del biler i bedste Hollywood-stil.En stil der blev lagt, allerede da Lasse Spang Olsen anskaffede sin første bil.
”Jeg var kun 15 år, da jeg fik min første bil. Der var faktisk tale om to biler – en Citroën Diane og en folkevognsboble, som jeg skulle bruge til en biljagt,” fortæller Lasse Spang Olsen og lyder som om det var en ganske almindelig fritidsbeskæftigelse for en teenager i 1980’ernes Bagsværd. Han var dog godt klar over, at ordensmagten ikke ville bifalde det driftige initiativ.
”Bilerne havde ingen nummerplader, så jeg lavede selv nogle af masonit. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle skrive, så jeg kopierede min fars nummerplader. Da politiet så ringede og fortalte ham at hans bil kørte vildt rundt med mand på taget, blev han meget sur. Det blev han ellers sjældent,” husker Lasse Spang Olsen.
Faren fik gemt bilerne hos en nabo og ringede så efter Bagsværd Jernhandel for at sætte en effektiv stopper for løjerne. Politiet og lastbilen med de to biler på ladet krydsede faktisk hinanden – og historien ender med at de to biler bliver mast på bilkirkegården. Her endte også den film Lasse Spang Olsen var i færd med at optage sammen med naboens dreng. Og som senere blev vist på DR.
Fræk drømmebil
Lasse Spang Olsen fik selvfølgelig en helt legal bil så snart han fyldte 18.
”Det var min drømmebil som jeg havde sparet sammen til et helt år ved at lave dokumentarfilm for DR. En rød Triumph Spitfire fra 1964 med racerhåndbremse, kaleche til sommeren og hardtop til vinteren,” fortæller Lasse Spang Olsen og indrømmer samtidigt, at bilen ikke helt fik den respekt en klassisk sportsvogn fortjener.
”Jeg brugte den til at filme fra og læssede den med stuntting og dykkerudstyr. Den blev ødelagt – og efter fire år brugte jeg den til et stunt i en gangsterfilm. Den skulle flyve ud over en høj bakke i Farum grusgrav. Det blev ret flot,” beretter Lasse Spang Olsen.
Den røde Triumph Spitfire var selv ude om sit dramatiske endeligt. Bilen havde nemlig haft den frækhed at køre sin ejermand over.
”Starteren på bilen gik i stykker, men den virkede igen når jeg slog på den med en sten eller en hammer. En morgen på vej til Nordisk Film gik jeg i stå ved et lyskryds på Åboulevarden, Københavns mest trafikerede vej. Jeg løb ud, åbnede motorhjelmen og glemte at bilen stod i 1. gear. Den begyndte at køre - over for rødt lys. Jeg løb efter den, fik åbnet sidedøren men kunne ikke nå at hoppe ind. Bilen kørte kørte min fod over, inden den blev stoppet af et hegn,” fortæller Lasse Spang Olsen.
Ingen blødsødenhed
Det rører ham i øvrigt ikke, når han gør det af med biler på en måde, der nok kan få en bilentusiast eller to til at krumme tæer.
”Der er som regel ingen købere til de biler jeg har haft, så jeg skriver dem ind i et manuskript når de ikke opfører sig ordentligt mere. Biler kan være irriterende og opføre sig mærkeligt. Og så prøver de at fedte og virker pludselig søde. Men dagen efter er de i stykker igen, så det nytter ikke at være blødsøden,” griner Lasse Spang Olsen inden han kaster dykkergrejet ind i sin Mercedes Benz 190 E med specialbygget 2,2 l. motor og kører ud for at kaste lys over nogle af havets dybeste hemmeligheder.
Som efterfølger til dokumentarfilmen om Kaptajn Carlsens sagnomspundne skibbrud med fragtskibet Flying Enterprise er Lasse Spang Olsen nu i gang med en hel dokumentarserie om skibsvrag. Så bilerne er fredet for en stund.