Ny BMW M2 Coupé

|

For mere end 40 år siden var det en anden kompakt og højtydende sportsvogn fra BMW, der skabte furore og fik pulsen i højere gear hos alle bilinteresserede. BMW 2002 turbo var det perfekte resultat af BMW’s bestræbelser på at levere suveræn køredynamik og perfekt kontrol. For at understrege at disse bestræbelser fortsat lever i bedste velgående i dag, præsenterer BMW M GmbH nu den nye BMW M2 Coupé. Modellens 6-cylindrede rækkemotor, den vægtreducerede aluminiumsundervogn og det knivskarpe design giver BMW M2 Coupé det, der skal til for at levere ren køreglæde.

 

Karakteristisk M design
Det ses ved første blik, at den nye BMW M2 Coupé er et fuldgyldigt medlem af BMW M familien med udvendigt design som forsmag på, hvilke køreoplevelser der venter på asfalten. Bilen er inspireret af BMW’s fornemme motorsportshistorie og gør ingen forsøg på at skjule sit ydelsespotentiale. Det lave frontskørt med store luftindtag, de kraftige forskærme med de karakteristiske M gæller, de klassiske 19 tommer letmetalfælge og den lave, brede bagende med M dobbeltudstødning er alt sammen detaljer, der vidner om bilens ophav. BMW M modellernes klassiske designsprog er naturligvis også fremherskende i kabinens indretning. Alcantara-betrækket på dørsiderne og midterkonsollen skaber sammen med kulfiberpaneler en stemning af høj kvalitet og sportslig stil, som understreges med blå kontrastsyninger og M signaturer på udvalgte udstyrsdetaljer.

 

Eksplosiv ydelse
Den nyudviklede 3,0-liters 6-cylindrede rækkemotor anvender avanceret M TwinPower Turbo-teknologi og yder 370 hk ved 6.500 o/min. Det maksimale drejningsmoment på 465 Nm kan kortvarigt øges til hele 500 Nm som overboost. Sammen sikrer disse præstationer, at bilen - med 7-trins M dobbeltkoblingsgearkasse (M DCT), der fås som ekstraudstyr, og funktionen Launch Control - kan accelerere fra 0 til 100 km/t på kun 4,3 sekunder. Tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/t. Med M DCT-gearkassen kører bilen gennemsnitligt 12,7 km/liter med en CO2-udledning på 185 g/km.

 

Motorsportsekspertise.  Den nye BMW M2 Coupé er konstrueret med samme vægtoptimerede akselkonstruktion i aluminium som BMW M3/M4 modellerne, 19 tommer aluminiumsfælge med forskellige dækstørrelser på for- og bagakslen, M Servotronic-styretøj med to profiler samt effektive M kompoundbremser. Det elektroniske M differentiale optimerer både vejgrebet og retningsstabiliteten og spiller ligeledes en vigtig rolle. Og med aktivering af DSC-systemets dynamikprogram M Dynamic Mode (MDM) bliver der skruet ekstra højt op for køreglæden. MDM tillader hjulspin, så det bliver muligt at foretage moderate, kontrollerede udskridninger ved banekørsel.

 

Intelligente løsninger, når du har brug for det
Den nye BMW M2 Coupé leveres med omfattende standardudstyr, som i enhver henseende matcher bilens performance. 7-trins M dobbeltkoblingsgearkassen (M DCT) med Drivelogic fås som ekstraudstyr og skifter gear med lynets hast og helt uden at afbryde kraftoverførslen til hjulene. Det er også muligt at tilvælge en række assistentsystemer fra BMW ConnectedDrive. ConnectedDrive Services er platformen for et omfattende program af internetbaserede funktioner, og udstyret omfatter desuden en række innovative apps, som er integreret i bilen ved hjælp af avanceret BMW ConnectedDrive-teknologi. GoPro-appen giver eksempelvis bilens fører mulighed for at registrere omgangstider ved hjælp af et kamera på instrumentbrættet, bilens iDrive-controller og det indbyggede kontroldisplay. Med appen M Laptimer kan bilens fører endvidere analysere sin egen individuelle kørestil.

 

Stærk DNA.
Den nye BMW M2 Coupé er ikke kun den direkte efterfølger til den populære BMW 1-serie M Coupé, men også en efterkommer af den oprindelige E30 BMW M3 og BMW 2002 turbo. Sidstnævnte var en sensation for mere end 40 år siden og beviset på alle de kvaliteter, som BMW M GmbH står for i dag inden for områder som køredynamik, smidighed og kontrol.

 

Prisen for BMW M2 Coupé er kr. 998.700

BMW på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
BMW X5 3,0 xDrive40d aut. Van
NYHED
299.900 kr.
BMW X5
3,0 xDrive40d aut. Van
Køge
103.000
2011
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
BMW X5 3,0 xDrive40d aut. Van
NYHED
349.900 kr.
BMW X5
3,0 xDrive40d aut. Van
Køge
103.000
2011
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
BMW i3 aut.
NYHED
279.900 kr.
BMW i3
aut.
Dragør
16.000
2016/2017
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev