Mercedes E-Klasse stationcarEt år efter at Mercedes-Benz ny E-Klasse i sedanudførsel havde premiere på bilmessen i Bruxelles kommer den ny E-Klasse stationcar. Den nuværende E-Klasse stationcar er blevet produceret i mere end en kvart million eksemplarer og erfaringerne fra ejerne kommer til udtryk i den ny stationcar. Den viser vejen ind i fremtiden med forlygter der følger ratudslaget, et endnu større lastevolumen (+15 procent), og en række af tekniske løsninger, der gør den både lettere at køre og enklere at håndtere.

 

Drejelige forlygter
For at reducere risikoen for at blænde modkørende har Mercedes-Benz altid automatisk højderegulering på biler med Xenonforlygter som standard. Denne for Mercedes-Benz indlysende sikkerhedsfinesse tilføres nu drejelige forlygter som følger ratudslaget. Det betyder at føreren altid har lyskeglen, der hvor der er brug for den. De drejelige forlygter bliver nyt ekstraudstyr, når den ny E-Klasse stationcar får premiere til foråret.

SBC med Hold og Stop
Den ny stationcar er den første Mercedes E-Klasse som udstyres med en videreudvikling af det elektronisk styrede bremsesystem Sensotronic Brake Control (SBC). SBC Hold er en funktion som gør det lettere at starte på en bakke uden risiko for at bilen ruller baglæns. I den tid som det tager føreren at flytte foden fra bremsen til speederen holder bremserne bilen stille. SBC Stop forbedrer bremsekomforten på biler med automatgear ved at reducere bremsetrykket kort før bilen holder helt stille. I sammenligning med den tidligere stationcar (S210) har den ny yderligere standardudstyr i form af blandt andet SBC, automatisk klimaanlæg og letmetalfælge samt de nævnte funktioner i bagagerummet.

Introduktion til marts
E-Klasse stationcar introduceres i Danmark til marts. Modeller, data og mål på separat information. Priserne kommer til at begynde ved 803.000 kr. for en E 200 Kompressor.