Ny Passat står klar

|

Introduktionen af ottende generation Passat nærmer sig hastigt. Alt er nyt fra design og motorer til en stribe af innovative teknologier som digital instrumentering og en bi-turbo dieselmotor. Den nye Passat har mere plads, komfort, sikkerhed og dynamik, alligevel vejer den op til 85 kg mindre end forgængeren og har op til 20 % lavere brændstofforbrug.

Passat bliver en af klassens mest avancerede biler og vil kunne fås med et hidtil uset udvalg af sikkerheds- og assistentsystemer og en bred pallette af drivlinjer, der – når modelprogrammet i løbet af 2015 bliver komplet – vil omfatte alt fra en Bluemotion-version over en plug-in-hybrid til en potent bi-turbo dieselmotor. Al dette er pakket ind i et nyt design, der er moderne, tidløst, eksklusivt og karakterstærkt. Passat vil fra start blive tilbudt både som 4-dørs limousine og Variant (stationcar, red.).

Aktiv cylinderfrakobling og 20,4 km/l
Den nye Passat introduceres i første omgang i tre motorvarianter og tre udstyrstrin. Indstigningsmodellen bliver en Passat 1,4 TSI ACT, der kører med en avanceret 150 hk stærk turbomotor med aktiv cylinder deaktivering, hvilket giver en overlegen motorkraft og præstationer (0-100 km/t: 8,4 sek./topfart: 220 km/t) kombineret med et suverænt lavt forbrug med 20,4 km/l (Co2-udslip: 115 g/km) ifølge EU-normen. En Passat 1,4 TSI-ACT limousine koster i Trendline-versionen 364.993 kr.

Passat er allerede i Trendline-versionen veludstyret og byder blandt andet på fartpilot, 3-zoner klimaanlæg, kørecomputer Premium, træthedsregistrering, Radio ”Composition Media” med Bluetooth mobiltelefonopkobling og Områdeovervågnings-assistentsystemet ”Front Assist” inkl. City Emergency Brake. Passat 1,4 TSI ACT limousine koster i Trendline-versionen 364.993 kr. og 379.989 kr. for stationcarversionen Variant.

Comfortline-versionen er næste udstyrstrin og har udover Trendline-udstyret blandt andet 16” Sepang letmetalfælge, ergo-comfortsæder, parkeringssensor, tågeforlygter og drejelys i kromramme og blanke siderudelister. Prisen for en Passat 1,4 TSI ACT Comfortline limousine er 389.997 kr. og 404.996 kr. for en Variant.

Top-versionen Highline har teknik og komfort som i luksusklassen og udmærker sig ved blandt andet at være udstyret med 17” ”London” letmetalfælge med mobilitetsdæk, top-komfortsæder foran, sædebetræk med Alcantara og dellæder, adaptiv fartpilot og panellister på dørtrin for og bag med inskriptionen Passat. Prisen er 424.994 kr. for en Passat 1,4 TSI ACT og 439.996 kr. for en Variant.

240 hk biturbodieselmotor og firehjulstræk

Ligger kørselsbehovet mere til en Passat med dieselmotor, kan den fås med en 2,0 liters TDI-commonrail-dieselmotor, der med sine 150 hk og 340 Nm i drejningsmoment kombinerer solid motorkraft og kørekomfort med lavt forbrug. Den når 100 km/t på 8,7 sek. og har en topfart på 220 km/t, alligevel kan den køre op til 25 km/l (Co2-udslip: 106 g/km, red.) ifølge EU-normen. Passat 2,0 TDI koster fra 422.993 kr. som limousine og fra 437.993 kr. som Variant.

Topmodellen Passat 2,0 TDI 4MOTION DSG kører med en nyudviklet 2,0 liters bi-turbo dieselmotor, der har 2-trins turboladning og yder 240 hk og 500 Nm i drejningsmoment. Nyeste generation af 4MOTION-firehjulstræk og en 7-trins DSG-gearkasse sikrer, at motorkraften omsættes effektivt til vejbanen, så 100 km/t kan nås på 6,1 sek. og en topfart på 240 km/t. Alligevel er den ifølge EU-normen i stand til at køre 18,5 km/l. Passat 2,0 TDI 4MOTION DSG fås kun i kombination med Highline udstyrstrin og koster som 4-dørs limousine 617.995 kr. og som Variant 632.993 kr.

Passat til beskatningspriser fra kun 304.997 kr.
Passat har igennem alle årene været en af de populæreste firmabiler, og med den nye Passats kvaliteter og klasse kombineret med attraktive beskatningsværdier står den godt rustet mod Ford Mondeo, Mazda 6 og Toyota Avensis i kampen om firmabilskunderne. En Passat 1,4 TSI ACT Trendline med 150 hk har eksempelvis en beskatningsværdi på 304.997 kr. inkl. lev. og en Passat 2,0 TDI Variant Comfortline, der var den populæreste version af den foregående Passat, har en beskatningsværdi på 369.989 kr. inkl. lev. Ønskes den ultimative kombination af motorkraft, kørekomfort og luksus har Passat 2,0 TDI 4MOTION DSG med 240 hk en beskatningsværdi på 525.695 kr. inkl. lev.

VW Passat på biltorvet.dk

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev