Porsche Cayenne

Nye Platinum Editions af Porsche Cayenne

|

Porsche er klar med to nye medlemmer af deres Platinum Edition-familie: Cayenne S og Cayenne S Diesel bliver ifølge Porsche endnu mere attraktive i Platinum Edition-versionerne. Foruden standardudstyret har de 21” Sport-Edition-fælge i Platinum silkeglans, 8-vejs indstillelige sportssæder i læder inklusive midterstykker i Alcantara som i Cayenne GTS samt endnu mere komfortudstyr. Sammen med Cayenne Diesel og Cayenne S E-Hybrid omfatter Platinum Edition-serien nu fire Cayenne-modeller.

De nye Platinum Edition-modeller udstråler en særlig eksklusivitet takket være et diskret optimeret eksteriør. Som standardudstyr fås standardfarverne sort og hvid, mens der som ekstraudstyr kan vælges mellem fem metallicfarver: Deep Black, Mahagoni, Purpurit, Carrera White og Rhodium Silver. De sportslige og elegante detaljer er sikret med eksteriørpakken i sort højglans, de mørkt tonede ruder bagest og skærmforøgere i bilens farve.

Platinum Edition er ensbetydende med sportslig funktionalitet. Bixenonforlygter med Porsche Dynamic Light System (PDLS), servostyring plus samt parkeringsassistent foran og bagpå som standard gør kørslen endnu mere ukompliceret – både i byen og på de lange køreture. Sidespejlene og bakspejlet med automatisk afblænding forhindrer, at de bagvedkørende trafikanter blænder føreren.

Når man sætter sig ind, præsenterer de forædlede Cayenne S-modeller sig med modelbetegnelsen ”Platinum Edition“ på panellisterne foran.

Alle de yderste hovedstøtter er forsynet med Porsche logo, og forsæderne kan opvarmes. Også når det gælder infotainment, har Platinum-modellerne som standard et imponerende udstyrsniveau med Porsche Communication Management (PCM) inklusive onlinenavigation, Connect Plus-modul og BOSE® Surround Sound-system. En anden feature, som er typisk for Edition-modellerne, er det sportslige analoge ur i instrumentpanelet.

Præstationerne og forbruget er uændret for de nye specialmodeller. Den 3,6-liters 6-cylindrede biturbomotor med 420 hk i Cayenne S leverer alt efter dæktypen en brændstoføkonomi fra 10,2-10,5 km/l. I Cayenne S Diesel med V8-motor med dobbelt turboladning og 385 hk opnår bilen en brændstoføkonomi på 12,2-12,5 km/l – også afhængigt af dæktypen.Cayenne S Platinum Edition koster i Danmark fra kr. 1.649.270, og Cayenne S Diesel Platinum Edition koster fra kr. 1.707.555 (begge priser er inkl. moms og afgifter).

Porsche Cayenne på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Porsche Cayenne S 4,5 Tiptr.
NYHED
145.000 kr.
Porsche Cayenne
4,5 Tiptr.
Ribe
183.000
2003
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Porsche Cayenne 3,0 D Tiptr.
NYHED
669.900 kr.
Porsche Cayenne
3,0 D Tiptr.
Hammel
214.000
2015
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Porsche Cayenne S 4,2 D Tiptr.
NYHED
949.800 kr.
Porsche Cayenne
4,2 D Tiptr.
Ribe
97.000
2015
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev