Premiere på Škoda Superb i Danmark


Den længe ventede Škoda Superb står nu i forretningerne, og Superb forhandlerne holder derfor åbent hus i weekenden 26. og 27. oktober.

Nr. 5 ved kåring af Årets Bil
Der er ved udviklingen af Superb’en lagt vægt på design, udstyrs- og sikkerhedsniveau, plads og attraktive priser. Disse ting spillede givetvis en stor rolle, da Superb fik en 5. plads i konkurrencen om Årets Bil i Danmark 2003. 5. pladsen var en positiv overraskelse, da juryen normalt har fokus på familiebilerne i mellemklassen og ikke klassen for luksusbiler, som Superb’en tilhører.

Sikkerhedsudstyr
Alle Superb versionerne har ABS og EDS, fire airbags ved forsæderne samt to hovedairbags, som dækker både for og bag. I tilfælde af en kollision sker der en automatisk afbrydelse af brændstoftilførslen samt deaktivering af centrallåsen og andre elektroniske systemer. Derudover har Comfort og Elegance udstyrsversionerne det avancerede ESP (elektronisk stabiliseringsprogram), ASR (antispinregulering), MSR (motorslipregulering) og bremseassistent.

Udstyr
Udstyrsniveauet i Škoda Superb er meget højt. Der er mange spændende udstyrsdetaljer, som er værd at lægge mærke til. Ved at aktivere ComingHome funktionen forbliver forlygterne tændt i 30 sek. efter, at du har låst dørene – således at du kommer sikkert frem i mørke. En anden detalje er, at når du åbner dørene med fjernbetjeningen, oplyser indstigningslyset under sidespejlene jorden – dette fås fra Comfort versionen. I kabinen er der også mange praktiske detaljer, som også forøger komforten for både fører og passagerer. Der er blandt andet CatVision, hvor instrumentbordet bliver belyst af et diffust varmt lysskær. Føreren kan uden at blive generet fornemme alle omrids og overflader i kabinen. Der er mange praktiske opbevaringsrum i bilen, hvoraf flere er nedkølelige. God plads er helt centralt, når snakken falder på Škoda Superb. Folk med meget lange ben kan uden problemer sidde med let strakte ben på bagsædet. Bagsædepassagernes komfort øges yderligere med ventilationsanlægget, som sidder bagest på midterkonsollen.

Modelprogram
Modelprogrammet består af 5 motorer – 2.0 115 hk, 1.8 T 150 hk, V6 2.8 193 hk, 1.9 TDI PD 130 hk og V6 2.5 TDI 155 hk. Priserne starter ved 300.000 kr. for en Superb 2.0 Classic og slutter ved 555.000 kr. for en V6 2.5 TDI Elegance med Tiptronic automatgear.

Find forhandleren
42 af Skodas forhandlere sælger Superb, og de holder åbent hus lørdag/søndag 26. og 27. oktober kl. 11-15. Du kan finde din lokale Superb forhandler på www.skoda-auto.dk eller her på Biltorvet.