For kort tid siden præsenterede Mercedes-Benz coupé-versionen af deres nye E-klasse. På daværende tidspunkt var de danske priser endnu ikke klar - men det er de nu.

Den nye coupé er baseret på samme platform som E-Klasse sedan og stationcar og er dermed et fuldbyrdet medlem af den innovative familie. Det betyder blandt andet mere plads og komfort samt flere teknologiske features.

Bilen introduceres i fire motor-varianter, som alle arbejder sammen med 9G-TRONIC automatgearet.

Se detaljer og priser her:

Model                 Pris (DKK)          Ydelse (hk/Nm)

E 220 d                757.600             194/400

E 200                   749.400             184/300

E 300                   822.700              245/370

E 400                 1.016.900             333/480

 

Højt niveau af standardudstyr
Bilen leveres med en lang række af standardudstyr, som blandt andet tæller Avantgarde eksteriør og interiør, multifunktionsrat i nappalæder og LED High Performance-forlygter.

Dertil får danske kunder også glæde af yderligere standardudstyr som f.eks. 18” letmetalfælge, Garmin MAP PILOT, spejlpakke, Parking Pilot, Ambiente-belysning, sædekomfortpakke og midterkonsol i sort åbenporet asketræ.