Nu bliver personbilerne med dieselmotor uden partikelfiler også fanget af nye, skærperede krav i Danmarks fem største byer. Fra 1. oktober er det slut med at køre ind i København og de andre store byer, hvis bilen ikke er udstyret med filtret, og glemmer du det, koster det 1.500 kroner per gang.
Fra 1. oktober er det helt slut. Selvom det i flere år har været forbudt at køre i de fem største byer i Danmark i en diesel-varebil uden partikelfilter, så har personbilerne stadig været fritaget. Men det er de altså kun indtil 1. oktober i år, for de fem miljøzonekommuner har besluttet at skærpe kravene i deres miljøzone for at sikre renere luft til danskerne. Det betyder, at dieseldrevne personbiler skal have et partikelfilter for at køre lovligt i miljøzone København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg fra oktober 2023.
Dieseldrevet motorvejsmissil – Mercedes C300d
Partikelfilter regler
Cirka 75.000 dieseldrevne personbiler i Danmark lever ikke op til de nye miljøkrav ifølge Køretøjsregisteret. I januar modtager de berørte køretøjsejere og brugere et brev om de nye miljøkrav.
Kravet om partikelfilter anses for opfyldt for dieselpersonbiler, som minimum er Euronorm 5, som trådte i kraft 1. januar 2011. Det betyder, at fra denne dato var det ikke længere muligt at få indregistreret en fabriksny bil med dieselmotor uden partikelfilter. Se om dit køretøj lever op til de nye miljøkrav ved at indtaste nummerpladen på miljoezoner.dk. Alternativt kan du tjekke din bils Euronorm i Køretøjsregisteret.
Spar på brændstoffet – her er fem økobiler til under 80.000
Det kan koste 1.500 kroner i bøde at anvende en dieseldreven personbil uden partikelfilter i en miljøzone efter 1. oktober 2023. Kameraer i miljøzonerne aflæser bilernes nummerplade, og det kontrolleres i Køretøjsregisteret, om køretøjet lever op til de nye miljøzonekrav.
Miljøzone personbiler
Bliver dit køretøj omfattet af de nye regler, har du muligvis mulighed for at få eftermonteret et partikelfilter. Et eftermonteret partikelfilter skal godkendes af en synshal, og i den forbindelse skal det registreres i Køretøjsregisteret. Herefter vil køretøjet leve op til miljøzonekravene. Har dit køretøj allerede et partikelfilter monteret, som ikke er korrekt registreret i Køretøjsregisteret, skal det registreres for at køretøjet lovligt kan anvendes i miljøzonerne. Se mere om registrering af partikelfiltre på Færdselsstyrelsen hjemmeside.
Du kan få tilskud til at eftermontere et partikelfilter
Du kan som køretøjsejer efter at have fået monteret er partikelfilter søge om tilskud til eftermontering, hvis din skattepligtige indkomst er under 300.000 kroner om året. Se mere på miljøzoner.dk. Med et godkendt partikelfilter vil du som køretøjsejer ikke skulle betale den årlige partikeludledningsafgift på 1.000 kroner.
Dieseldansen - brugttest af BMW X3
Der findes også mulighed for at søge om dispensation via miljøzoner.dk
Husk at du kan søge på brugte dieselpersonbiler med partikelfilter lige her