Inden min test af GTA’en havde jeg naturligvis studeret bilens data meget nøje. Og forventningerne til mødet blev derfor ikke mindre.

3.2 liters V6’er med 250 Hk og et moment på 300 Nm. Dette er nok til at sende den 1.400 kg tunge bil af sted fra 0-100 Km/t på blot 6,3 sekunder. Topfarten er begrænset til 250 Km/t.

Da jeg så GTA ”live” første gang, var det en lidt speciel oplevelse. Bilen stod og glinsede i sin farve 442. På dansk bedre kendt som azurblå metallic. Den eneste rigtige farve, hvis man vil køre GTA. Skørtesæt, spoiler, etc. - alt var blåt og det så virkelig godt ud.

Kabinen var i sort læder. Sportssæderne var med tværsyninger, som vi kender det fra Ferrari og kvaliteten af læderet er helt i top og gennemført. Dette ses bl.a. ved at tværsyningerne fra forsæderne også er overført til bagsædet. Der er ikke glemt noget her.

Instrumenteringen har fået det pift, som standard versionen fik ved sit sidste facelift. Det trængte bilen til – specielt når man sammenlignede med lillesøster 147, der virkelig havde fået en kabine, der sagde spar to til det hele.

Lige så hurtigt jeg blev blændet af bilens skønhed – lige så hurtigt glemte jeg det hele igen, da jeg satte tændingsnøglen i og startede motoren. Jeg lyver ikke, hvis jeg siger at jeg så tårer i øjnene på nogle af de omkringstående folk. Lyden er så smuk og betagende, at jeg er overbevist om at engle helt sikkert må køre GTA. Jeg mener helt sikkert at man burde indspille en cd med ”The Best of GTA”.

Og det var slet ikke slut endnu – for lyden bliver bedre og bedre. Noget af det smukkeste er nok, når man i 2. gear triller rundt om et hjørne inde midt i byen (læs: Skagen om sommeren). Folk stopper op og vender sig efter den smukke bil og den smukke lyd. Og det sjove ved det er, at det både er mænd og kvinder der smiler og nikker anerkendende. Derfor var det også yderst interessant at skulle trille væk fra parkeringspladsen foran den lokale café. Ord som, undskyld…, må jeg lige komme forbi…, prøv lige og ryk dig lidt…, ja, jeg skal af sted nu…, etc. blev flittigt brugt.

Alfa 156 GTA har, om muligt, endnu bedre køreegenskaber end standard versionen. Ultra præcis styring, sikre dig optimal kontakt med underlaget – og du er aldrig i tvivl om, hvor du har bilen. Køreoplevelsen er så intens, at det er yderst svært at forlade bilen igen.

Den 250 Hk stærke V6’er leverer en acceleration, der virkelig bringer tankerne hen på Ferrari. Dette er nok også det tætteste man kommer på den sorte hingst, uden at ligge flere millioner på bordet. Alfa 156 GTA Sportwagon koster ”kun” 729.000,- kroner. Til de penge finder du ikke noget, der matcher design, motor, køreegenskaber og lyd. Af åbenlyse konkurrenter vil BMW 330i Touring og Ford Mondeo ST 220 være oplagte. Men, de to biler er mere ”casual” dagligdags biler, med et enormt kraftoverskud. 156’eren er en mere kontant maskine til gadebrug og en direkte sammenligning vil ikke give et retfærdigt billede af nogle af bilerne.

Alfa 156 GTA Sportwagon skal stå for sig selv – og når der kommer en konkurrent til bilen, så bliver det nok Alfa’s egen 147 GTA, som vi tester til marts. Selvom bilen er mindre, vil den være den eneste oplagte konkurrent. Det eneste der adskiller de to biler vil være størrelse og pris. For motoren er den sammen.

Rent benzin økonomisk er Alfa GTA ikke helt tosset. På en fuld tank V-Power målte vi bilen til 8.3 Km/l – og vi kørte, i perioder, måske lidt ”sjovere” end man normalt ville gøre. Den grønne afgift er i den dyre ende, med hele 8.500,- kroner.

Alfa Romeo 156 GTA Sportwagon er og bliver det tætteste du kommer på en Ferrari, uden at smide en masse penge på bordet. Og det bedste ved det hele er, at den starter hver gang og der er plads til børnene på bagsædet. Hvis de altså får lov til at komme med.