Alfa Romeo MiTo

Alfa Romeo MiTo QV

|

Vi har tidligere testet Alfa Romeo MiTo, og det med stor begejstring. MiTo er ægte italiensk køreglæde pakket ind i Alfas nye designstil. MiTo var den anden bil fra Alfa Romeo der viste den nye stil, næst efter 8C Competizione. De karakteristiske træk er kølergrillen, de rammeløse ruder, forkofangeren og de smarte LED-baglygter. Personligt er jeg vild med designet og glæder mig til at se de andre nye modeller fra Alfa Romeo. Netop nu er Giulietta kommet på markedet, fuldstændig efter samme designprincip, og det ser tæske godt ud. Vores MiTo QV blev leveret i skriggul, hvilket på papiret virker voldsomt, men i praksis ser tæske godt ud.

Tidligere testede vi MiTo med 120 hk dieselmotor og 155 hk benzinmotor. Begge maskiner gjorde et formidabelt stykke arbejde. Specielt dieselmotoren viste at en Alfa ikke behøver være uøkonomisk for at være sjov. Sjov er et af nøgleordene når det drejer sig om MiTo. Alfa har nemlig udstyret modellerne med en såkaldt DNA-funktion, hvor du som fører har mulighed for at indstille bilen efter temperament og kørestil. Vælger du D-funktionen strammer bilen sig op og reagerer bl.a. hurtigere på speederen – og det er mærkbart fra det øjeblik du trykker på knappen.

120 hk diesel og 155 hk benzinmotorer virker faktisk som værende rigeligt når det drejer sig om power. Men en Alfa er altid sjovest når den har lidt ekstra – både hvad angår ydelse og lyd. Derfor har Alfa Romeo introduceret deres MiTo QV. Betegnelsen QV står for Quadrifoglio Verde (firkløver) og henviser til Alfas modeller med ekstra ydelse og ekstra sjov – og det er præcis det der er tilfældet med MiTo QV. Motoren er baseret på den nyudviklede MultiAir-teknologi der på bedste vis kombinerer høj ydelse med lavere brændstofforbrug og mindre forurening. Motoren er den prisvindende 1,4 liters MultiAir-motor, der takket være en turbolader har fået effekten hævet til 170 hk. Det giver faktisk en ydelse pr. liter effekt på hele 124 hk/l.. Til sammenligning har en Audi R8 V10 en effekt på 100 hk/l.

MiTo QV er en fornøjelse at sidde bag rattet i, specielt når DNA-knappen er placeret i ”D”. Her er det sjovest og bilen opfører sig bedst. Når ”Dynamic” er valgt er der mindre indgriben fra VDC og ASR, samtidig med at den elektriske servostyring bliver mere sportslig og kompenserer for overstyring ved et let pres fra rattet, der på magisk vis får bilens chauffør til at korrigerer og opnå den rette indstyring. Det fungerer og det fungerer godt! Desværre nulstiller DNA-funktionen hver gang bilen er slukket, hvilket er rigtig irriterende. Den burde hellere blive stående i den senest brugte indstilling. En deltalje, men dog stadig værd at nævne.

Med ”D” funktionen slået til stryger den lille MiTo rask forbi de 100 Km/t på blot 7,5 sekunder. Stopper du ikke her, fortsætter den hele vejen op til 219 km/t, uden at miste pusten på noget tidspunkt. Vælger du at sætte tempoet lidt ned, så har MiTo QV faktisk et gennemsnitlig brændstofforbrug på 16,7 km/l. Dette tal kunne vi ikke helt nå i vores test, da vi endte på 15,3 km/l. Ved testkørsel tester vi nogle ting, som du normalt ikke vil gøre. Derfor ser jeg det absolut ikke umuligt at nå de 16,7 km/l i gennemsnit.

Køreegenskaberne er helt i top i MiTo QV. Indstyringen i sving kan foretages meget aggressivt, ude at MiTo laver unoder. Jeg vil faktisk påstå at svingkongen Mini Cooper S skal være på vagt, for MiTo er helt på højde med den på netop det område. Desværre er jeg ikke helt tilfreds med gearskiftet. Det måtte gerne have været endnu tungere end det er – men MiTo QV skal selvfølgelig også kunne bruges i hverdagen.

MiTo QV er en bil for egoisten. Du skal i hvert fald ikke være familiefar med et krav om rummelighed og plads på bagsædet. For det er der simpelthen ikke. Pladsen i kabinen er trang og meget intim – perfekt til folk med hang til sport. Er plads en afgørende faktor, så skal du op i Giulietta-modellen i stedet for.

Kabinen er nu ellers meget lækker. QV’eren har alt hver du kan forlange af udstyr, bl.a. bi-zone klimaanlæg, cruise control, Hill Holder, syv airbags og parkeringssensor, for blot at nævne nogle stykker. Alt dette og mere til får du for 315.000,-. Se det er jo noget der er værd at kigge nærmere på, for en tilsvarende Mini Cooper S koster 378.000,-.

Alfa Romeo MiTo er en rigtig drivers car. Den har ét formål og det er at skabe køreglæde. Det gør den på bedste vis, men samtidig giver den så meget mere i form af udstyr og design. Så lige p.t. kan jeg ikke se hvad der giver mere køreglæde, sjov og udstyr for pengene. Godt strikket sammen Alfa!

 

Alfa Romeo MiTo på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Alfa Romeo MiTo 1,3 JTDm 85
NYHED
69.900 kr.
Alfa Romeo MiTo
1,3 JTDm 85
Bramming
159.000
2013
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Alfa Romeo MiTo 1,3 JTD 90 Distinctive
NYHED
29.900 kr.
Alfa Romeo MiTo
1,3 JTD 90 Distinctive
Taastrup
229.000
2009
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Alfa Romeo MiTo 1,4 Turbo Start & Stop 170HK 3d 6g
PRIVAT
80.000 kr.
Alfa Romeo MiTo
1,4 Turbo Start & Stop 170HK 3d 6g
2300 København
165.000
2010
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev