Imponerende god Tiguan fra VW

|

Den nye VW Tiguan har en tung arv at løfte, da den forrige model var utrolig populær. Tiguan nød godt af finanskrisen, hvor mange skiftede deres store SUV’er ud med en lidt mindre model. Tiguan kørte dog så godt og var så rummelig, at flere beholdt deres biler, selvom der kom flere penge mellem hænderne.

 

Nyeste Tiguan er utrolig flot skåret. Den følger den mere kantede designstil fra VW, som vi bl.a. kender fra Passat. Samtidig er bilen vokset og byder på imponerede plads både foran og ved bagsæderne. Kabinen byder på det bedste fra VW, og selvom det er lidt mere konservativt end nogle af konkurrenterne, så ser det faktisk rigtig godt ud. Sæder kan for nogen virke en smule hårde – men, de har god bredde og fornuftig støtte i siderne.

 

Vi har testet flere motorvarianter, og kendetegnende for alle er, at støjniveauet ved lande- og motorvejskørsel, er markant lavere end tidligere. Kigger vi på benzinmodellerne, så er basismotoren på 1,4 liter virkelig imponerende. De 150 hk gør det imponerende godt – specielt sammen med den 6-trins DSG gearkasse. Og du skal bestemt ikke være nervøs over, at motoren kun er på 1,4 liter. Den gør det formidabelt.

 

Rent køredynamisk står det bestemt heller ikke skidt til for Tiguan. Faktisk vil jeg påstå, at den i styretøjet er en af de mest kontakte mellemklasse SUV’er på markedet. Undervognen er ligeledes fremragende sat op, om end til den lidt mere sporty side. Du har ved alle modeller mulighed for at tilvælge firehjulstræk, og lad mig sige det sådan, at det er ikke en nødvendighed, men det giver en ekstra sikkerhed. Merprisen er 40.000,-, hvilket selvfølgelig betyder noget for mange. Men, det er penge, der rent sikkerhedsmæssigt er givet godt ud.

 

Ganske interessant så har VW valgt at tilbyde Tiguan med to nye motorer. Den ene er en bi-turbo diesel med 240 hk og maksimalt drejningsmoment på hele 500 Nm. Den anden kender vi fra Golf GTI – altså en 220 hk turboladet benzinmotor. Begge motorer sender Tiguan forbi de 100 km/t på 6,5 sekunder.

 

Tiguan anno 2016 er en imponerende god bil, som med garanti fortsætter succesen fra den forrige model. Den har dog fået en konkurrent indenfor egne rækker, nemlig Seats nye Ateca, som godt nok er lidt kortere, men som fås med samme motorer, men til betydeligt lavere priser. Hvorvidt der ryger kunder fra VW til Seat må vi vente og se – men Tiguans i forvejen høje popularitet og nye sprøde design, skal i mine øjne nok holde på kunderne. 

Biltorvets vurdering

menu Design Motor og gearkasse Undervogn Kvalitet Plads
menu Hårde sæder Forbrug og CO2 kunne være bedre

Specifikationer

R4/16v
1.395
150
5.000
250
1.500
Forhjulstræk
6A
198
9,2
-
14,3
-
161
615
58

VW Tiguan på biltorvet.dk

VW Tiguan 2,0 TDi 140 Trend & Style Tiptr 4M
266.000 km År 2008 4200 Slagelse
DKK 129.800
266.000 km År 2008
4200 Slagelse Autogården Sørby
266.000 km År 2008 140 HK 13,3 km/l SUV
VW Tiguan 2,0 TDi 140 Sport & Style Tiptr 4M
190.000 km 2012/2008 9500 Hobro
DKK 259.800
190.000 km 2012/2008
9500 Hobro Spanggaard Biler
190.000 km 2012/2008 140 HK 13,3 km/l SUV
VW Tiguan 2,0 TDi 150 Comfortline DSG BMT
14.000 km År 2017 8240 Risskov
DKK 439.700
14.000 km År 2017
8240 Risskov Volkswagen Aarhus
14.000 km År 2017 150 HK 20,8 km/l SUV
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev