Mazda 6

Mazda 6 1.8 Combi Coupe Exclusive

|
Selvom bilerne har været kedelige at se på og samtidig ikke har leveret verdens mest inspirerende køreegenskaber, så har de været pålidelige og med meget få fejl – en ting, der har tiltalt mange danskere.
Men, nu er det slut med kedeligt design og søvnige køreegenskaber. Mazda har introduceret Mazda 6 – deres afløser for 626 serien.

Mazda har virkelig fundet den kreative pen frem og designet en bil, der udefra ligner en mellemting mellem en Alfa Romeo og en Lexus. Bilen er blevet meget fuldendt og muskuløs at se på. Der er masser af designmæssige detaljer over hele bilen – men en speciel detalje tiltrækker sig stor opmærksomhed – baglygterne! Mazda har kigget lidt til Lexus og skabt et af de smukkeste baglygtepartier vi længe har set. Helt klart glas omkranser de veldesignede lygter i rødt og orange glas. Meget vellykket.

Indvendigt er der også sket store forandringer. Instrumentpanelet er veldesignet, med lækre instrumenter og små detaljer. Det er dog tydeligt at se, at Mazda har kigget meget langt efter Alfa Romeo, når det kommer til designet af luftdysserne. De er en tro kopi af dem man finder i Alfa Romeo 156. Men pyt med det, for det klæder kabinen.

Det er meget nemt at finde en behagelig kørestilling i Mazda 6. Sæderne er lækre og støtter godt. Der er multijusterbart rat og førersædet kan justeres i højden. På trods af de gode sæder, har man fra Mazdas side ikke fundet plads til sædevarme i udstyrsmodellen Exclusive. Et minus, vi lagde specielt mærke til, i denne kolde tid.

Med Mazda 6 introducerer Mazda et helt nyt motorprogram. Der er 3 udgaver at vælge imellem, hvor alt er produceret i aluminium. En 1.8 liters, som yder 120 Hk ved 5.500 o/min - en 2.0 liters, der yder 141 Hk ved 6.000 o/min - og en 2.3 liters motor med sekventiel ventilstyring (S-VT), der yder 166 Hk ved 6.500 o/min.

MSN Biler testede den 1.8 liters version med 120 Hk. Det er en dejlig/behagelig motor – men, desværre lever den ikke op til resten af bilen, både hvad angår udseende (sport) og undervogn (sport). Undervognen er nemlig helt nyudviklet og byder på uafhængig dobbelt-wishbone foran (som vi kender det fra Mazda MX-5). Bagtil har man udviklet den meget kompakte E-type multilink bagaksel. Denne konstruktion er med til at give nogle formidable køreegenskaber og samtidig ekstra meget plads i bagagerummet. Faktisk er Mazda 6 oppe på siden af Ford Mondeo, når vi taler om bagageplads, og kan i rumme hele 500 liter. En lille detalje i bagagerummet er nedfældningen af bagsædet. Et lille ryk i et håndtag, og sædet ligger sig automatisk ned og er helt plant. Godt gennemtænkt og ganske genialt - hvorfor er det ikke lavet før.
Men, for at vende tilbage til motoren, så mener jeg ikke at den 1.8 liters version er det rette valg til Mazda 6. Der skal mere kraft til, for at bilen kommer til sin fulde ret – de 120 Hk er ikke nok.

Dette problem kan selvfølgelig løses ved at vælge den 2.0 liters version med 141 Hk, eller den lækre 2.3 liters med hele 166 hk.

Sikkerhedsmæssigt har Mazda’en, som standard, ABS med EBD. Der er desuden udviklet et nyt pedalsystem, der gør at pedalerne ikke presses ind i kabinen ved en kollision. Der er 3 nakkestøtter og trepunktsseler på bagsæderne samt seks airbags. På 2.0 og 2.3 liters modellerne er DSC (Dynamic Stability Control) standard. DSC er en udvidelse af ABS, der overvåger din og bilens opførsel og derved reagerer, i tilfælde af en udskridning, ved at bremse hjulene uafhængigt af hinanden, eller ved at motorbremse.

Rent benzinøkonomisk lover Mazda 12 Km/l, hvilket skulle betyde godt 750 km på en tankfuld benzin. Vi målte Mazda’en til 12.3 Km/l, så den lever fuldt ud op til fabrikkens tal – også selvom de ikke er videre imponerende.

Mazda lover 3-års topgaranti, 3-års lakgaranti og 12-års rustgaranti på den nye 6’er.

Testbilen.dk lover inspirerende køreegenskaber. Formidabel plads og komfort. Glimrende finish og smukt design.

Priserne, de starter ved 250.000,- kroner, hvilket måske lige er i overkanten.




Af

Mazda 6 på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Mazda 6 2,2 Skyactiv-D Core Business 150HK 6g
NYHED
146.900 kr.
Mazda 6
2,2 Skyactiv-D Core Business 150HK 6g
Vejle
162.000
2015
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Mazda 6 2,2 DE 125 Go
NYHED
84.800 kr.
Mazda 6
2,2 DE 125 Go
Køge
147.000
2010
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Mazda 6 2,2 Sky-D 150 Vision
NYHED
129.900 kr.
Mazda 6
2,2 Sky-D 150 Vision
Varde
153.000
2014/2013
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev