Renault Scenic Xmod dCi 130

|

En af de absolut mest populære MPV’er herhjemme er uden tvivl Renault Scénic. Den rummelige ”familiecontainer”, der både fås i en basisudgave og en grand-udgave, er takket være sin fleksibilitet, indretning, gode motorer og ikke mindst fornuftige priser et sikkert hit på de danske villaveje – og det er fuldt forståeligt.

Scénic har det meste af det en dansk børnefamilie har brug for i det daglige. Pladsen ved bagsæderne er optimal, både for store og små. Der er godt med aflæggeplads, og ønsker du at tage hele familien med på road trip til Disney Land Paris, så er der en række lækre og yderst økonomiske motorer at vælge imellem. Men hvad nu, hvis det nu ikke er nok for den almindelige familiefader – hvad nu, hvis der godt måtte være lidt mere ”spræl” over bilen. Renault mener selv at have svaret i deres Scénic Xmod.

Xmod er en almindelig Scénic, der lige har fået en tur igennem designafdelingen for robuste biler, og fremtræder derfor mere aggressiv og voluminøs end standardmodellen. Brede skørter, specialdesignede fælge og en unik front med LED-lys er blot nogle af de designmæssige ændringer. Ændringer der er gode nok og giver følelsen af en lidt mere macho-bil. Den mest geniale ændring er dog ikke sådan lige at få øje på – den skal mærkes. Renault har nemlig udstyret Xmod med det smarte Extended Grip, som er et computersystem, der sammen med bilens elektroniske sikkerhedssystemer, gør det muligt at optimere Xmod til forskelligt underlag, specielt sne og mudder. Xmod er nemlig også udstyret med specialudviklede M+S dæk (Mud + Snow, red.), der giver bedre grip på smattet eller glat underlag. Ved aktivering af Extended Grip sørger computeren så for, at du bag rattet oplever at bilen har bedre fat under vanskelige forhold. Det skal dog lige siges, at bilen stadig har forhjulstræk – der er ikke firehjulstræk på Xmod, selvom den godt kan se sådan ud.

Efter endt test må vi konkludere, at Extended Grip virkelig gør en forskel. ESP, ASR og motorens reaktion på chaufførens input ændres mærkbart når du skifter imellem Normal, Snow eller Mud. Så mærkbart, at det klart vil gøre en forskel når den første sne lægger sig eller du skal igennem nogle bløde skovstier for at komme ud og køre mountainbike.

Udover de tekniske hjælpemidler kan Xmod også udstyres med det lækre R-Link multimediesystem, udviklet af Renault selv. Systemet fungerer super godt via den 7” store touch skærm eller via tale. Derudover kan du nyde god musik via det glimrende BOSE lydanlæg i bilen. Det er rigtig godt.

Xmod fås med tre forskellige motorer. En enkelt benzin med 110 hk, en 110 hk diesel og en 130 hk diesel. Den 110 hk diesel fås både med manuelt og automatgear. Derudover er der to udstyrstrin at vælge imellem, hvor det højeste hedder BOSE og naturligvis har føromtalte BOSE lydsystem installeret.

Både den 110 hk og 130 hk diesel-version gør det formidabelt. Der er ingen grund til at kigge mod benzinmotoren, da du bliver ked af den i længden. Vi har desværre ikke testet automatgearet, så vi må nøjes med at udtale os om de manuelle versioner, hvor begge motorer er yderst anbefalelsesværdige. Gearskiftet er også godkendt. Men, hvad skal du så vælge? Tja, det må næsten være op til din tegnebog, for merprisen for den ekstra ydelse er 20.000,-. Personligt synes jeg, at de er givet godt ud og giver bilen det ekstra punch.

Koster Xmod så ikke mere end den almindelig Scénic? Jo, det gør den naturligvis. Men ikke meget! Vælger du f.eks. den 130 hk diesel til 275.900,-, så er merprisen for Xmod 15.000,-, hvilket jeg ærligt må sige virker som en god deal for den ekstra styling og Extended Grip.

 

Biltorvets vurdering

plus Extended Grip R-Link Pladsforhold Motor
menu Plastkvalitet visse steder

Specifikationer

290.900
R4/16v
1.598
130
4.000
320
1.750
Forhjulstræk
6M
195
10,3
11,4
22,2
18,9
116
470
60

Renault Scénic XMOD på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Renault Scenic XMod 1,6 dCi 130 Bose Edition ESM
150.000 kr.
Renault Scénic XMOD
1,6 dCi 130 Bose Edition ESM
Køge
102.000
2015
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev