Umiddelbart ligner den efterhånden nogle år gamle Ibiza-model sig selv. Men de første indtryk fra et par meters afstand bliver hurtigt afløst af overraskelse, når man sætter sig ind i bilen. Seats slogan "tysk grundighed" opleves nemlig fra starten i form af flotte, enkle instrumenter og gennemtænkt indretning, som ikke lader nogen tvivlende om, at bilen har gennemgået markante forbedringer siden de første modeller. Kabinen kan sammenlignes med det man kender fra en VW Golf: Ikke meget udstyr udover det nødvendige, men funktionelt og robust opbygget.

Og funktionel er netop det, som kendetegner Ibiza 1.4. Bilen, som i denne test er med 5 døre, kan uden de store problemer have plads til 4 voksne, men er mere ideel til 2 voksne og 2 børn. Jeg finder især bilen velegnet til byture, både grundet den forholdsvis høje og oprette kørestilling, og ikke mindst det gode udsyn i "blinde" vinkler. Samtidig er bilen let at komme ind i og ud af for både for- og bagsædepassagerer. Med servostyring er bilen meget let at parkere, og den 16-ventilede 1.4 liters motor er med sine 75 heste overraskende hurtig i 1. og 2. gear. Med sine 250 liter har bagagerummet en fornuftig størrelse, men det kan være lidt svært at løfte en kasse øl op over den lidt for høje læssekant. Når bagagerumsklappen skal åbnes, møder man i øvrigt en dejlig detalje, idet Seat-emblemet udgør det håndtag, som bruges til at åbne med.

Af udvendige detaljer kan nævnes: Metallak, indfarvede kofangere og sidespejle, flotte letmetalfælge og en lettere facelift siden de første modeller.

Spansk temperament? På landevejen opfører bilen sig umiddelbart rimelig godt, hvor affjedringen kan betegnes som komfortabel med en god fornemmelse af direkte styring og god vejbeliggenhed. Denne fornemmelse varer imidlertid ikke ved, når det begynder at blæse. Her er Ibiza'en meget sejlende, og følelsen af at det er bilen, der kører med dig, tager over. Man kunne fristes til at tro, at dækkene havde en del af skylden her, men 185 dæk burde være nok til at sikre mere retningsstabilitet, end det er tilfældet. Som før nævnt er den lille motor kvik nok ved lavere omdrejninger, men skal man overhale en lastbil i modvind, savner man virkelig moment allerede omkring 80 km i timen. Samtidig kunne man have ønsket sig nogle lidt mere formede sæder, som især mangler sidestøtte i lange kurver.

Gearkassen: Ingen børnesygdomme her, mere præcist gearskifte skal man lede længe efter. Om natten opdager man, at instrumenterne lyser op i en behagelig orange farve, som ikke generer øjnene overhovedet.

Kører man bilen helt ud på dens yderste grænser, vil man kunne fremprovokere en solid overstyring under nedbremsning på vej ind i et sving, hvilket især skyldes den ret lette bagende. Hvis bilen havde lidt flere kræfter at gøre med, ville den have en markant understyring under acceleration ud at et sving, men dette vil aldrig komme til udtryk med mindre det sner eller er meget vådt på vejen. Både under- og overstyringen her beskrevet er fuldstændig normal for en bil i denne størrelse med forhjulstræk.

Nu er det nok de færreste, som køber en Seat Ibiza 1.4 for at prøve kræfter helt ude på grænsen – her findes der jo en spændende mulighed i den nyligt introducerede Cupra model. Men 1.4 modellen er bestemt et attraktivt alternativ til andre biler i samme størrelse, som måske er dyrere - jeg mener bestemt, der er "value for money" her! Hvis man ikke kører lange ture hver dag er bilen særdeles anvendelig og ville også sagtens kunne klare en tur ned til solen i sit "hjemland"!