Skoda Fabia

Skoda Fabia Combi 1,2 TSI

|

Skoda Fabia har længe haft ry for at være det fornuftige valg, når små familier skal afstemme behov og budget. Vi skal have noget for pengene og vi tager ingen chancer. Det må blive en Fabia. Og det robuste omdømme har da også trukket tydelige spor igennem den danske bilpark. Fabia er nærmest blevet et ligeså almindeligt syn på gaden som ostemadden er det i madpakken. Det har Skoda ikke tænkt sig at lave om på – forståeligt nok. Men heldigvis hviles der ikke på laurbærrene, og den populære Fabia har fået en make over, så den ikke sakker bagud i gadebilledet.

”Designet med en papkasses elegance” er der engang blevet sagt om Skoda Fabia. I og med at en papkasse er ret praktisk, kan der måske være noget om snakken. Men uanset har Skoda valgt at skrue lidt på designet inden de lancerede deres nye Fabia. Det første man lægger mærke til er næsen. Den er ny. Det vil sige, helt ny er den ikke, den er nemlig lånt fra storebror Octavia. Lidt mere aerodynamisk ser den ud – og i det hele taget mere tidssvarende. Det boxede look, som prægede den forrige model i uheldig retning, virker nu mere afdæmpet og formen bliver lidt mere elegant.

Kigger vi ind i kabinen smager det lidt mere af luksus end tidligere. Instrumenterne er behagelige, funktionelle og veldesignede. Det hvide display-lys ser godt ud. Det ligner en lidt dyrere bil. Instrumenteringen omkring air condition og stereo er simpel og praktisk uden irritationsmomenter. Siddekomforten er fin, det er stadig muligt at hæve og sænke sæderne foran. Det er noget jeg sætter pris på. Det føles i det hele taget som om man sidder højt og udsynet er fint. Motoren kan godt høres, hvis man insisterer, men generelt er støjniveauet holdt behageligt lavt i kabinen.

Bagagerummet er det som for alvor gør Fabia Combi til en familiebil. For når du kigger ind i bagagerummet, er den ”lille” bil nemlig slet ikke så lille alligevel. Combi-modellen klarer, som altid, barnevognstesten uden større problemer, og der er stadig plads til indkøb. Hvis du skal omkring byggemarkedet kan de 505 liter udvides til 1.485 liter når bagsæderne er klappet ned. Når bagklappen skal lukkes ville jeg personligt stadig fortrække den gamle løsning med en nylonstrop i stedet for det gummihåndtag som stikker ud i luften i de seneste modeller.

Kigger vi under motorhjelmen, når vi frem til det som det hele i virkeligheden handler om. For selv om det fryder med nok så mange kosmetiske ændringer til den gode side, så er det motoren som i sidste ende skal kunne bære hele læsset og leve op til forventningerne. Og her blev jeg positivt overrasket. Den lille 1,2 TSI-motor klarer sig forbløffende godt. Der er overskud, optræk og en behagelig motorgang. Selv med en lille familie monteret i kabinen er det ikke ligefrem en doven fornemmelse. Gearskiftet føles behageligt og præcist, og displayets anbefalinger af gearskift skal nok komme den miljøbevidste kører til gavn. Afhængig af temperament er det selvfølgelig ikke alle som er enige med de anbefalede gearskiftetidspunkter, men dem kan man jo heldigvis vælge at ignorere efter behov. Og det gjorde jeg så, for bilens behageligt kvikke fornemmelse kan jo lokke speederfoden med på sjov.

En motor på 1,2 liter og en 0-100 tid på 11,7 sekunder lyder ikke ligefrem af racerbil, men starten i lyskrydset behøver slet ikke være sløv. Det skyldes det nye TSI-princip, som er det nye motor "buzz word". I korte træk handler TSI-princippet om at man turbolader motoren. Det giver flere kræfter fra en beskeden motorstørrelse og med den rigtige balance i motorens design giver det også en bedre benzinøkonomi. Den testede version havde 86 hk og et drejningsmoment på 160 Nm. Seriens topmodel kan piske hele 105 hk og 175 Nm ud af en motor på kun 1,2 liter.

Konklusion
”Ostemaden” er ikke blevet kedeligere. Fabia Combi er tro mod traditionen som en standhaftig lille familiebil med god plads bag i. Det er stadig en fornuftig og velkørende bil, ligeså praktisk som altid – måske endda lidt mere. Samtidig er den blevet pænere at se på, og lidt sjovere at køre i.

 

Skoda Fabia på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Skoda Fabia 1,0 TSi 95 Ambition
NYHED
154.900 kr.
Skoda Fabia
1,0 TSi 95 Ambition
Esbjerg N
14.000
2017/2018
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Skoda Fabia 1,9 TDi Ambiente
NYHED
14.500 kr.
Skoda Fabia
1,9 TDi Ambiente
Haderslev
308.000
2007
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Skoda Fabia 1,6 TDi 105 Tour de France
NYHED
44.900 kr.
Skoda Fabia
1,6 TDi 105 Tour de France
Ringsted
147.000
2010
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev