Volvo helt i top med ny V90 T5

|

Efter den kolossale succes med introduktion af XC90, er S90 og V90 de mest ventede biler fra Volvo i meget lang tid.  Ja man kan næste sige, at det er knald eller fald for Volvo mht. at få en del af det eftertragtede luksussegment, hvor vi også finder Audi A6, BMW 5-serie og den nye E-klasse fra Mercedes. Og lad mig bare afsløre fra start, at det kan de.

Design
Designet på både S90 og her V90 placerer øjeblikkeligt modellen i toppen af hierarkiet – bilen ser tæske godt ud. Volvo følger stilen fra XC90, hvilket er et meget klogt valg. Kvaliteten af materialerne er imponerende god og komforten når du befinder dig i dem ligeså.

Indvendigt er der virkelig kælet for detaljerne og det er tydeligt at Volvo har haft stor fokus på, at alle i kabinen skal befinde sig godt. Den store touch screen gør det muligt for chaufføren at justere på stort set alt. Systemet kræver lidt tilvænning – men, når først du lærer, hvor de forskellige ting er, så er det utrolig nemt at bruge. Den smarte cockpitløsning, hvor du kan skifte udseende på dine instrumenter virker upåklageligt – om end ikke så avanceret som f.eks. Audi og Mercedes.

Under hjelmen
Motoren i vores testbil er den såkaldte T5. Den er i 2016 versionen 4-cylindret og yder hele 254 hk og har et maksimalt drejningsmoment på 350 Nm. De mange kræfter sendes i asfalten via en 8-trins automatgearkasse, der imponerer på bedste vis og fortjener betegnelsen verdensklasse. 0-100 km/t er overstået på 7 sekunder og topfarten er 230 km/t. Volvo lover 14,7 km/l – et tal vi ikke ser problemer i at holde, hvis du tænker over din kørselsform.
Motoren fortjener virkelig mange roser, for den imponerer i stor stil. Vi ser frem til at teste dens storesøster T6 senere på året.

En lille detalje
Selvom både S90 og V90 er store biler, så er der et punkt, hvor designerne gerne må ændre lidt til næste facelift. Når personer stiger ud via bagdøren, så har de tendens til at slå skulderen mod den øverste kant af døren – simpelthen fordi døren ikke åbner op i en 90 graders vinkel. Vi forsøgte med flere forskellige personer, uden at fortælle dem, hvad de skulle – og rigtig mange slog skulderen mod dørkanten. Det er ikke optimalt. Slet ikke i så stor en bil.

Pladsen i bagagerummet er på 560 liter og er nemt at læsse pga. højde og opdeling.

Priser og udstyr
Prismæssigt starter V90 ved 585.000,- for en 150 hk diesel med Kinetic udstyr. Vores testbil med T5 motor og Inscprition udstyr starter ved 815.000,-. Bilen havde en del ekstraudstyr, der bl.a. metallak, læderkabine, navigation, parkeringspilot, teknikpakke og akustikruder – og med dette installeret, så ender prisen på 1.132.000,-.

Konklusion
Hvordan klarer V90 sig så sammenlignet med konkurrenterne? Jeg må være ærlig og sige hamrende godt – den er med helt fremme. Og lige nu er den måske sjovere at have holdende i indkørslen, fordi der ikke er så mange af dem på vejene.

Biltorvets vurdering

menu Eminent design Høj kvalitet Teknik Køreegenskaber Motor og gearkasse Plads
menu Adgangsforhold til bagsædet

Specifikationer

R4/16v
-
254
5.500
350
1.500
Forhjulstræk
8A
230
7,0
-
14,7
13,8
154
560
55

Volvo V90 på biltorvet.dk

Volvo V90 2,0 D4 190 Momentum aut.
16.000 km 2016/2017 9800 Hjørring
DKK pr. md. 7.952
16.000 km 2016/2017
9800 Hjørring Rørbæk Biler A/S Hjørring
16.000 km 2016/2017 190 HK 22,2 km/l Stationcar
Volvo V90 2,0 D5 235 Inscription aut. AWD
14.000 km 2017/2018 6000 Kolding
DKK 699.900
14.000 km 2017/2018
6000 Kolding Autohuset Vestergaard A/S
14.000 km 2017/2018 235 HK 20,4 km/l Stationcar
Volvo V90 2,0 D5 235 Inscription aut. AWD
13.000 km År 2017 7400 Herning
DKK 799.900
13.000 km År 2017
7400 Herning Bjarne Nielsen A/S
13.000 km År 2017 235 HK 20,4 km/l Stationcar
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev