Bugatti

90’er-hyldest med 1.600 heste – her er Bugattis seneste vanvidsmaskine

|

Glem alt om en genindspilning af Beverly Hills – Bugatti har netop introduceret den mest hårdtslående 90’er-hyldest. Bugatti Centodieci har 1.600 hestekræfter og er elektronisk begrænset til 380 km/t.

Trenden med at genopdage 90’erne ruller for fuld skrue. Folk jublede, da det blev kendt, at flere skuespillere bag hitserien Beverly Hills gav serien et skud mere, og i København kan du ikke gå forbi en smart tøjbutik uden at blive udsat for mavebluser, Dr. Martens og Buffalo-støvler. Men ikke kun i mode og populærkultur har 90’erne for evigt sat sit aftryk. Årtiet har en lang perlerække af fantastiske bilmodeller på samvittigheden, og det er på tide at hylde en af de franske – Bugatti EB110 GT.

Lotus er tilbage med 2.000 hestes elektrisk superbil

Bugatti EB110 GT var lige så vanvittig, da den blev introduceret i 1991, som Bugatti Veyron var, da den blev præsenteret i 2005. Men EB110 GT har desværre fået lov at glide i glemmebogen – altså indtil nu. Bugatti har netop præsenteret Centodieci, en hyldest til sig selv og EB110 GT. Navnet Centodieci betyder faktisk 110 på italiensk. Og det er jo et meget passende navn, når man tænker på at firmaet blev grundlagt i 1909.

Sprinteren
Bugatti Centodieci er dog langt fra noget gammelt øg. Da den er baseret på Bugatti Chiron og dennes 8-liters W16-motor med fire turboladere, er der rigeligt med fartpotentiale. Men ingeniørerne kunne ikke nøjes med de sædvanlige 1.500 hestekræfter, så motoren er pumpet op til 1.600 hestekræfter, som leveres ved 7.000 o/min. Samtidig har man lettet vægten med 20 kilo, hvilket betyder, at hver hestekræft skal slæbe på bare 1,13 kilo. Det giver nogle fænomenale fartressourcer, og Centodieci sprinter fra 0 til 100 km/t på 2,4 sekunder. 0 til 200 km/t klares på 6,2 sekunder, og 300 km/t overstås på 13,1 sekunder. Topfarten er elektronisk begrænset til 380 km/t.

Brugte superbiler – så dyre er de at holde kørende

Ifølge Bugatti selv er specielt i designet, at Centodieci hylder EB110 GT. Den flade, kileform går igen, men bortset fra den hestesko-formede indsugning i fronten, som er skrumpet, så er det svært at se ligheden til 90’er-ikonet. Faktisk har Centodieci umiddelbart mere lighed med en Stormtroopers hjelm med de mange gæller i fronten og de ekstremt smalle LED-forlygter.

Suset fra 90’erne
Bugatti EB110 GT er desværre blevet overskygget af andre superbiler fra perioden som McLaren F1, Ferrari F40 og Porsche 959. Ikke desto mindre er den spektakulær i alle ender og kanter. Chassiset er i kulfiber –det var stadig rumteknologi i 1991 – og motoren er fantastisk ingeniørkunst i sig selv. Slagvolumen er bare 3,5 liter, fordelt over 12 cylindre, og hver cylinder havde fem ventiler, så i alt var der 60 ventiler. Motoren havde for øvrigt også fire turboer, som var med til at presse effekten op på 560 hestekræfter og senere 612 hestekræfter.

Verdens hurtigste bil bygges af 130 svenskere

Takket være firehjulstræk og aktiv aerodynamik, kunne EB110 GT accelerere til 100 km/t på 3,46 sekunder og topfarten var opgivet til 342 km/t. Navnet EB110 er for øvrigt også en hyldest og står for Ettore Bugatti, og fejrede 110 årsdagen for hans fødselsdag i 1881.

Bugatti på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Bugatti Type 57 SC Atlantic 3,5 Recreation
Ring for pris
Bugatti Type 57 SC Atlantic
3,5 Recreation
Ans By
-
1938
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev