Porsche 911

911 Turbo og Turbo S Cabriolet

|

De overlegne dynamiske kvaliteter fra Porsche 911 Turbo, ganget med køreglæden fra en åben sportsvogn. Det er opskriften bag den nye generation af Porsche 911 Cabriolet og 911 Turbo S Cabriolet. 50 år efter den første Porsche 911 blev præsenteret og samme år som Porsche fejrede 40-års jubilæet for den første Porsche 911 Turbo, kan Porsche nu krone modelprogrammet med den mest magtfulde åbne 911 nogensinde.

911 Turbo Cabriolet og 911 Turbo S Cabriolet byder på præcis samme unikke kombination af dynamik, præstationer og effektivitet, som coupé-udgaverne af 911 Turbo og Turbo S, der netop er blevet præsenteret. Den 3,8-liters 6-cylindrede boxermotor med biturbo yder 520 hk i 911 Turbo Cabriolet og 560 hk i 911 Turbo S Cabriolet. Det giver en accelerationstid fra 0-100 km/t på henholdsvis 3,5 og 3,2 sekunder og en topfart på 318 km/t. De overlegne præstationer er dog opnået uden at gå på kompromis med forbruget. Den nye 911 Turbo og 911 Turbo S leverer 30 hk mere end den tidligere, skærer 0,2 sekund af accelerationstiden fra 0-100 km/t, men er stadig 15 procent mere effektiv med et gennemsnitligt forbrug på 10,1 km/t ifølge NEDC.


Medstyrende bagaksel og aktiv aerodynamik
Køredynamikken i Porsche 911 Turbo Cabriolet og 911 Turbo S Cabriolet synes umulig at forklare blot ved hjælp af tekniske data, når de magtfulde præstationer kombineres ved den intense oplevelse, det er at køre åbent. Både den 7-trins PDK-transmission og det helt nye PTM-firehjulstræk (for Porsche Traction Management) er standardudstyr, akkurat som medstyrende bagaksel og aktiv aerodynamik. Den medstyrende bagaksel har en utrolig indvirkning på køreegenskaberne under alle forhold, mens den aktive aerodynamik kan tilpasses til at levere enten den optimale effektivitet eller den maksimale køredynamik, helt som føreren ønsker det.

Mere end nogensinde er den nye Porsche 911 Turbo også en magtfuld visuel demonstration, som ikke gør noget forsøg på at skjule, hvad den kan præstere. De velformede bagskærme er 28 millimeter bredere end på Porsche 911 Carrera 4S, og denne effekt understreges yderligere i cabriolet-versionen, ikke mindst med kalechen slået ned.

En anden feature for den nye Porsche 911 Turbo Cabriolet er kalechen med den særlige opbygning omkring en ramme i magnesium. Udover at være utrolig let betyder den unikke konstruktion, at kalechen følger taglinjen fra den lukkede coupé, hvilket er unikt for en cabriolet. Det giver først og fremmest en overlegen aerodynamik, et minimum af vindstøj samt lys og luft i kabinen, på grund af de store vinduesarealer. Kalechen åbner og lukker på blot 13 sekunder med hastigheder op til 50 km/t, og på samme måde kan den indbyggede wind-deflector køres op og ned på et par sekunder, blot med et tryk på en knap.


Interiør i topklasse
Interiøret i den nye 911 Cabriolet er som 911 Turbo. Traditionen tro byder S-modellen på et generøst udstyrsniveau med mulighed for læderindtræk i en særlig kombination af sort og Carrera Red, mens de adaptive sportssæder er standardudstyr sammen med det overlegne audiosystem fra Bose, smedede aluminiumsfælge med centermøtrik, radarstyret cruise control og meget mere.

Den nye Porsche 911 Turbo Cabriolet og 911 Turbo S Cabriolet introduceres i december 2013.


 

Porsche 911 på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Porsche 911 Carrera 3,4 Coupé Tiptr.
NYHED
389.900 kr.
Porsche 911
3,4 Coupé Tiptr.
Rødovre
142.000
2000/2001
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Porsche 911 Carrera S 3,8 Cabriolet PDK
NYHED
Ring for pris
Porsche 911
3,8 Cabriolet PDK
Herning
60.000
2014
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Porsche 911 Carrera S 3,8 Coupé PDK
NYHED
Leasingpris/md. 5.399 kr.
Porsche 911
3,8 Coupé PDK
Varde
106.000
2011
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev