BMW har skabt en bil, der kan skifte farve! I Vision Dee er en forsmag fra fremtiden hos BMW, hvor hele forruden bliver et stort head-up display. 

BMW har præsenteret noget af en kamæleon. Til dette års Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas har de medbragt deres seneste koncept. BMW i Vision Dee er en futuristisk sedan i mellemklassen med et nyt og minimalistisk designsprog. Navnet ”Dee” står for Digital Emotional Experience, men mest iøjnefaldende er det, at den kan skifte farve!

Tyske familieværdier - brugttest af BMW 320d Touring

BMW har allerede leget med farver på ydersiden af en konceptbil. Teknologien kalder de E Ink. Men tidligere har det kun været muligt at skifte mellem sort og hvidt. Med i Vison Dee vises er det muligt at skifte eksteriørfarven efter eget forgodtbefindende. Denne magiske farvevisning inkluderer op til 32 forskellige farver. Eksteriøret er opdelt i 240 E Ink-segmenter, som alle styres individuelt. Dette gør det muligt at generere en næsten uendelig række mønstre inden for få sekunder.

Klassisk design

Selve designet er i virkeligheden også ganske interessant, og byder på simple, men retro-inspirerede streger. BMW siger selv, at designet af Vision Dee bevidst er skaleret ned, for at skærpe opmærksomheden på den digitale oplevelse og BMW DNA’et. Det ydre er defineret af det klassiske sedan-design fra BMW. Traditionelle designelementer såsom BMW nyregrillen, to cirkulære forlygter og Hofmeister-knækket er genfortolkninger af tidligere designs.

Bilnørderne leger med strøm

Forlygterne og den lukkede BMW nyregrill danner en slags fusion af fysisk og digital overflade, så bilen kan producere forskellige ansigtsudtryk. Det betyder, at BMW i Vision Dee kan tale med mennesker og på samme tid udtrykke stemninger som glæde, forbavselse eller anerkendelse. BMW i Vision Dee kan ligeledes projicere et billede af førerens foretrukne avatar på sideruden i førerdøren. Alt dette giver - sammen med dørene, som åbner automatisk - en helt personlig velkomst.

BMW forklarer, at digitaliseringen går hånd i hånd kabinen, men med et reduceret brug af materialer, betjeningselementer og skærme for at sikre, at intet distraherer fra den digitale oplevelse.

De seks bedste elbiler til vinterkulde

Det ukonventionelle ratdesign med centrale lodrette eger skaber berøringspunkter, som kommer til live, når man nærmer sig eller ved berøring og kan betjenes ved blot at flytte tommelfingeren. Disse touch points styrer valget af det indhold, der projiceres på forruden, og understøtter dermed sammen med head-up displayet princippet om hænderne på rattet, øjnene på vejen.

Kæmpe skærm

I BMW i Vision Dee giver projektion over hele forrudens bredde mulighed for at vise informationer på den størst mulige overflade. Dette er en demonstration af teknologiens enorme potentiale til fremtidens display og operativsystem, og BMW forventer, det er inkorporeret i produktionsbiler allerede fra 2025.

Spaklubben til rige russere - BMW iX40

Som et centralt betjeningselement forvandler BMW Mixed Reality Slider trinvist forruden til en stor portal i et digitalt oplevelsesunivers. Via Shy Tech-tryksensorer på instrumentbrættet definerer føreren selv, hvad der skal vises via det avancerede Head-Up Display. Udvalget spænder lige fra analog kørselsrelateret information til Augmented Reality-projicering og et virtuelt univers. Mixed Reality engagerer forskellige sanser og skaber en helt ny dimension af køreoplevelse for brugeren.