City Safety:

|

Volvo Cars præsenterer et unikt system, der forhindrer kollisioner ved lave hastigheder

Volvo Cars præsenterer nu et unikt system, der kan medvirke til at undgå de lavhastigheds-kollisioner, der ofte opstår i bytrafik og i situationer, hvor trafikken bevæger sig langsomt fremad. Hvis føreren kommer for tæt på den forankørende bil og ikke reagerer i tide, bremses bilen automatisk.

Volvo Cars' nyeste sikkerhedssystem hedder City Safety, og ambitionen er, at dette kan være med til at forhindre halvdelen af alle kollisioner bagfra. Volvo Cars forventer at sende City Safety på markedet i løbet af de kommende to år.

"Systemet giver fordele for alle involverede parter. For de kørende i bilen foran, fjernes eller mindskes risikoen for whiplash-skader. Og for begge biler medvirker systemet til at nedbringe eller i nogle tilfælde helt at undgå omkostningerne til reparation," siger Ingrid Skogsmo, direktør for Volvo Cars Safety Centre.

Hvis en forankørende pludselig bremser op, og City Safety vurderer, at der er risiko for en kollision, forbereder systemet bremserne (ved at opbygge bremsetryk), så bremseeffekten kommer øjeblikkeligt, når bremsepedalen aktiveres. Dermed hjælpes føreren med at undgå et uheld, så han kan nå at bremse og evt. styre uden om en potentiel kollision. Vurderer systemet derimod, at en kollision er umiddelbart forestående, bremser bilen selv op.

Statistikken viser, at 75 procent af alle forsikringsanmeldte kollisioner sker ved hastigheder under 30 km/t. Hertil kommer, at konsekvenserne af mindre sammenstød ofte er så ubetydelige, at de slet ikke meldes til forsikringsselskaberne. Ikke desto mindre koster selv de mindste kollisioner både tid og penge for de involverede.

City Safety systemet er aktivt op til 30 km/t. Hvis den relative hastighedsforskel mellem de to køretøjer er mindre end 15 km/t, hjælper systemet føreren med helt at undgå kollisionen. Mellem 15 og 30 km/timen rettes fokus i stedet mod at mindske hastigheden mest muligt, inden kollisionen indtræffer.

Optisk radar overvåger trafikken foran bilen

Systemet overvåger trafikken foran bilen ved hjælp af et optisk radar system, der er integreret i den øverste del af forruden, på højde med bakspejlet. Det kan registre køretøjer, der er op til seks meter foran bilen. City Safety systemet er programmeret til at reagere, hvis bilen foran enten holder stille eller bevæger sig i samme retning som den bil, systemet sidder i.

Med udgangspunkt i afstanden til den forankørende og bilens egen hastighed, beregner systmet 50 gange i sekundet, hvilken bremsekraft der er nødvendig for at undgå en kollision. Hvis den beregnede bremsekraft overstiger et bestemt niveau, uden at føreren reagerer, betragter systemet risikoen for en kollision som værende overhængende, og så hjælper City Safety føreren med at undgå eller mindske konsekvenserne af en kollision ved at aktivere bilens bremser (opbygge bremsetryk) eller ved selv at bremse bilen og koble speederen fra.

Visse begrænsninger

City Safety har samme begrænsninger som alle konventionelle radarsystemer, dvs. følerens virkningsgrad kan begrænses af tåge, dis, sne eller kraftig regn. Det er derfor vigtigt at holde forruden fri for snavs, is og sne. Hvis føleren er blokeret, bliver føreren bedt om at rengøre denne via bilens informationsdisplay. Systemet fungerer lige godt både dag og nat.

"Det er vigtigt at understrege, at systemet ikke betyder, at føreren kan tillade sig at ignorere den sikkerhedsmargin, der er nødvendig for at undgå kollisioner. Den automatiske bremsefunktion aktiveres kun, når systemet vurderer, at en kollision er nært forestående. Systemet træder så til for at begrænse konsekvenserne, eller i visse tilfælde helt forhindre, kollisionen," forklarer Ingrid Skogsmo.

Fokus på forebyggende systemer

Volvo Cars har tidligere præsenteret aktive sikkerhedssystemer, som hjælper føreren med at undgå og mindske skader og kvæstelser i forbindelse med kollisioner. Collision Warning og Brake Support advarer føreren via lydsignal og blik, hvis afstanden til bilen foran mindskes så hurtigt, at en kollision truer. Samtidig forberedes bremsesystemet, så opbremsningen sker så effektivt som muligt. Systemet blev introduceret i den nye Volvo S80 i begyndelsen af 2006.

Volvo på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Volvo XC40 2,0 T5 Momentum AWD 250HK 5d 8g Aut.
NYHED
519.900 kr.
Volvo XC40
2,0 T5 Momentum AWD 250HK 5d 8g Aut.
Aalborg
25.398
2018
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Volvo XC60 2,0 D4 190 Momentum aut.
NYHED
569.900 kr.
Volvo XC60
2,0 D4 190 Momentum aut.
Varde
23.000
2018/2019
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Volvo V90 Cross Country 2,0 T6 AWD 310HK Stc 8g Aut.
NYHED
829.800 kr.
Volvo V90 Cross Country
2,0 T6 AWD 310HK Stc 8g Aut.
København Ø
2.000
2019
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev