I Retro-Revyen anno 2026 får du både en ikonisk boksekamp mellem Ferrari F40, Lamborghini Diablo og Jaguar XJ220, prisoversigt over klassiske biler og historien om alle amatørmekanikers favorit – WD40.

Har du nogensinde hørt om Rocket Chemical Company? Hvis ikke, skal du få fingrene i Retro-Revyen 2026, som netop er landet. Her får du nemlig den farverige historie om favoritten blandt amatørmekanikere – WD40.

Kan syntetisk brændstof redde din klassiske bil

Og der er mere at komme efter for fossil-entusiasterne. Du får artikler om fremtiden, som den så ud i 1939, for Pontiac byggede en Deluxe Six i gennemsigtig Plexiglas. Er du mere til japanske biler fra 90’erne og 00’erne, så er der både museumsbesøg hos Nissan Heritage Collection, og test af den lille lækkerbisken Honda S2000.

Hollywood og højdespringere

Kernen i Retro-Revyen er bilerne, og årgang 2026 rummer vanen tro et omfattende priskatalog med ajourførte data på mere end 2.000 ældre biler, suppleret af analyser af markante pris-højdespringere på klassikermarkedet. Det hele bindes sammen af et omfattende leksikon, der forklarer tidstypisk mekanik og gør årbogen til et brugbart opslagsværk for både nye og erfarne entusiaster.

Bilnørderne ”redder” gammel Alfa – men kommer den nogensinde ud og køre

Du kan også komme med på besøg hos Cinema Vehicles i Hollywood, der har specialiseret sig i at bygge og leje biler ud til film. Du kan både komme tættere på autocamperen fra Breaking Bad og de ikoniske livredderbiler fra Baywatch.

Du får testkørsler af 10 forskellige klassiske biler og i alt 164 sider. Retro-Revyen 2026 fås til 139 kroner plus porto, samt i boghandler, stormagasiner, kiosker og på tankstationer til 199,95 kroner.