Den nye Jetta

|

Den nye Jetta

Nyt, dynamisk design, nyt motorprogram og et mega bagagerum

Samme navn i hele verden: Bora bliver igen til Jetta her i Europa

Volkswagen lancerer den nye Jetta i Europa. Det er femte generation af denne limousinemodel, og Volkswagen har besluttet, at den skal have samme navn i hele verden. I Danmark og i Europa vil navnet Bora derfor udgå og erstattes af Jetta. Den nye Jetta byder på mere plads til de lange ture end før. I forhold til Bora er længden af den nye Jetta vokset med 18 cm til hele 4,55 m. Den har et bagagerum på imponerende 527 L, et plus på 72 L. Det er en kombination, der virker. I USA har Jetta været bestseller blandt alle europæiske biler år efter år.

Sporty

Fremover vil Volkswagen positionere Jetta, som faktisk er solgt i over 6,6 millioner eksemplarer, i en mere sportlig elegant præget retning, sådan som man altid har gjort det i USA. Det selvstændige design med kølergrillen i en ramme af krom er hentet fra konceptbilen concept R. Men komfort er bestemt ikke glemt. Det avancerede sikkerhedskarrosseri og den fire-ledede bagaksel giver en symbiose mellem komfort og køredynamik.

Værdi-for-pengene-forholdet er forbedret, især med DK-pakke

Jetta vil blive lanceret i tre udstyrsversioner: Trendline, Comfortline og Sportline. Tidligere basisversion falder dermed ud. Allerede fra Trendline er der et overbevisende værdi-for-pengene-forhold. Udstyret omfatter bl.a. halvautomatisk klimaanlæg (Climatic), ESP, seks airbags, aktive nakkebeskyttere, elektromekanisk servostyring, fartpilot, el-ruder for og bag, fjernbetjent centrallås, el-betjente og -opvarmelige sidespejle, blødere instrumentpolstring, splitbagsæde og 205-dæk (på 16” fælge). I Danmark fås en særligt attraktiv udstyrspakke til en pris på 8.500 kroner. Den såkaldte DK-pakke består af fuldautomatisk to zoners airconditionanlæg, Climatronic, indstillelig varme til forsæderne og opvarmelige sprinklerdyser.

Motorstørrelser fra 102 til 200 hk

I Europa lanceres Jetta med syv forskellige motorer (fire benzin, tre diesel). Ydelserne går fra 75kW/102 hk (1,6) til 147 kW/200 hk (2,0 FSI Turbo). Tre af de fire benzinmotorer og alle tre dieselmotorer har direkte indsprøjtning. Alle motorer opfylder EU4 normen. Både TDI-motorerne og Turbo FSI-motoren kan vælges med DSG gearkasse med dobbeltkobling (automatisk gearskift, ubrudt acceleration og uden tab i hverken brændstoføkonomi eller præstationer). En sekstrins automagearkasse vil også kunne fås til de to andre benzinmotorer.

Dimensioner og pladsforhold i næststørste klasse

Omformningen fra Bora til Jetta har ikke blot betydet et spring i design, men også i dimensioner både ude og inde. Den nye Jetta er 4,55 m lang (+ 17,8 cm). Bredden er 1,78 m (+ 4,6 cm) og højden 1,46 m (+1,3 cm). Også akselafstanden er vokset til 2,58 m (+ 6,5 cm). Øgningen er kommet bagsædepassagererne til gode. De får alle ekstra 6,5 cm til mere benplads.

Sikkerhed som standard

Som Golf Plus og den nye Passat får også Jetta LED-baglygter som standard. LED-teknologien byder på betragteligt bedre lysstyrke end konventionelle baglygter, hurtigere reaktion og lavere strømforbrug (længere levetid).

Foruden de to airbags foran, sideairbags og airbaggardiner kan sideairbags ved bagsædet bestilles. Alle fem siddepladser har naturligvis nakkebeskyttere og trepunkts rulleseler. De forreste sikkerhedsseler er med stramme- og kraftbegrænserfunktion, og nakkebeskytterne er af den aktive type.

Grænseoverskridende

Målt efter størrelse er de ti vigtigste markeder for Jetta (udenfor Tyskland og USA): Storbritannien, Tyrkiet, Østrig, Spanien, Italien, Frankrig, Holland, Belgien, Australien og Sverige. Disse markeder efterfølges af Polen, Japan, Irland, Ungarn og Finland på de næste fem pladser. Den nye Jetta bygges på Volkswagens fabrik i Puebla i Mexico. Her anvendes kun nyeste produktionsteknologi. Karrosseriet fremstilles af højtryksstål, der samles med lasersvejsning. Sammenlignet med den tidligere model er de afsnit, der nu lasersvejses, 14 gang længere. Det styrker karrosseriets stivhed betydeligt, og den dynamiske stivhed er således forbedret med et tocifret procenttal.

Jetta forventes introduceret i Danmark i uge 42 (oktober) 2005.

Prislisten begynder med Jetta Trendline 1,6 l/102 hk til 295.700 kr.

VW Jetta på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
VW Jetta 1,2 TSi 105 Trendline BMT
NYHED
120.000 kr.
VW Jetta
1,2 TSi 105 Trendline BMT
Køge
62.000
2011
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
VW Jetta 1,6 TDi 105 Highline BMT
109.800 kr.
VW Jetta
1,6 TDi 105 Highline BMT
Vallensbæk
189.000
2011
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
VW Jetta 1,2 TSi 105 Trendline BMT
94.900 kr.
VW Jetta
1,2 TSi 105 Trendline BMT
Esbjerg Ø
107.000
2011
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev