Wiesmann var det mikroskopiske tyske mærke, som lavede fede og super-velkørende sportsvogne. Desværre var de for ukendte og firmaet gik under – indtil nu, Weismann er tilbage.

Du er undskyldt, hvis du aldrig før har hørt om Wiesmann. Det lille tyske firma startede i 1988, da det blev dannet af de to brødre Martin og Friedhelm Wiesmann. Fra 1993 og frem til 2013 byggede de cirka 180 biler om året, som var lette at genkende, fordi de havde et karakteristisk blødt og svulmende design. En anden ting, der gjorde dem unikke var, at de brugte drivlinjer fra BMW’s sportslige modeller.

Mercedes kæmpe-sportsvogn får åndssvagt navn og startpris på tre millioner

Desværre var de 180 biler årligt ikke nok til at holde gang i butikken, og virksomheden bukkede under og måtte lukke i 2014. Altså indtil nu, for virksomheden har fået nye ejere, og det er godt nyt, for man forventer at lancere en ny model allerede i 2019, som skal produceres på den originale fabrik i Dülmen i Nordrhein-Westfalen.

Masser af fart
Den første model MF 30 brugte en 3-liters rækkesekser, som ydede 231 hestekræfter. Det lyder måske ikke af meget, men fordi den åbne sportsvogn var bygget op omkring et chassis i stål med paneler i glasfiber, vejede bilen uden væsker kun 1.080 kilo. De 231 heste var altså nok til at sende MF 30 fra nul til 100 km/t på bare fem sekunder.

Mere må have mere – BMW M5 Competition

I Wiesmanns vildeste model til dato brugte man i stedet for rækkesekseren, den helt fantastiske 5-liters V10 motor fra M5. Så var der pludselig 507 hestekræfter ved 7.750 omdrejninger og et fantastisk vræl. Da BMW stoppede med at producere den motor sammen med M5, gik Wiesmann i stedet over til at bruge BMW’s 5,5 liters V8’er med biturbo, som i GT MF5 yder 555 hestekræfter og 680 Nm. Nok til at sende den ukendte tysker til 100 km/t på 3,9 sekunder og videre til en topfart på 311 km/t.

Gekkoen
Wiesmann’s logo har altid været en gekko, fordi Wiesmanns biler står lige så godt fast på asfalten, som en gekko gør på en mur’. Faktisk tog brødrene gekko-temaet så langt, at fabrikken i Dülmen er formet som en kæmpe-gekko.

Chefingeniør afslører vigtige detaljer om Toyota Supra

Hvordan den næste model kommer til at se ud, og om den kommer til at bruge samme sekscylindrede motor, som blandt andet den nye Toyota Supra, må vi vente med at se, men en ting er sikkert – gekkoen kravler igen.