2019 er desværre blevet en kedelig højdespringer med 205 døde i trafikken sidste år. Men det er ikke længere de unge, der fylder i statistikken, men i stedet soloulykker og for høj fart.
2019 er sluttet med en kedelig rekord. Ulykkestal fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik viser, at 205 mennesker blev dræbt i trafikken i 2019. Det er en stigning på 20 procent i forhold til årene 2014 til 2018, hvor gennemsnit årligt har været 183 dræbte. Og det er desværre stadig os bag rattet, som ikke har forstået budskabet. 9 ud af 10 ulykker skyldes en decideret ulovlig eller uhensigtsmæssig adfærd i trafikken. Med de overraskende høje tal, bliver det svært at nå Færdselssikkerhedskommissionens mål om, at der maksimalt må være 120 dræbte i 2020.
Forhadte fartkontroller virker faktisk
Lidt overraskende er det til gengæld, at aldersgruppen 18-24 har relativt få dræbte. Det er ellers typisk dem, der har tungest speederfod og mindst erfaring, og derfor er de ofte overrepræsenterede i statistikkerne, men i årets første tre kvartaler var der 13 personer i alderen 18-24 år, der mistede livet i trafikken. Det er historisk lavt.
Høj fart
Cirka halvdelen af dødsulykkerne i 2019 var eneulykker eller frontalkollisioner. Fælles for de to ulykkessituationer er, at høj hastighed ofte har haft en betydning for ulykkens opståen eller konsekvenser. Sammenlignet med de foregående år har der været usædvanligt mange eneulykker blandt dødsulykkerne i 2019, som tyder på, at vi altså ikke er bedre til at passe på farten, til trods for at vores biler er blevet mere sikre.
Avanceret sikkerhedsudstyr kan være dødsens dyrt
Menneskelig adfærd spiller en væsentlig rolle i en stor del af dødsulykkerne. Da vi ved, at for høj hastighed, kørsel i påvirket tilstand og uopmærksomhed meget ofte er en faktor i dødsulykker, skal der sættes konkret ind her, hvis vi vil knække kurven og se en nedgang i antallet af dødsulykker. Udviklingen de senere år viser, at det går den forkerte vej for især de bløde trafikanter i byerne. Derfor vil jeg invitere branchen, politikere og andre interessenter til en eksperthøring, så vi kan få belyst mulighederne for, hvordan kommunerne kan få en større adgang til selv at fastsætte lavere hastigheder i byerne, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Færre tilskadekomne
Der er heldigvis gode nyheder også, for selvom at antallet af dræbte var alt for højt i 2019, var antallet af tilskadekomne relativt lavt. De foreløbige tal tyder på, at der var mindre end 3.100 personer, som kom til skade i trafikken. Det er historisk lavt. Det gælder også for eneulykker, hvor personer ikke er døde. Her er der væsentligt færre med personskade i 2019 sammenlignet med de foregående fem år. Så de mere sikre biler har heldigvis en effekt, og den effekt bliver forhåbentlig større de næste par år, forklarer direktør i Færdselsstyrelsen, Stefan Søsted.
Der er desværre stadig for mange dræbte i trafikken. Derfor er vi også glade for, at personbiler bliver mere sikre i fremtiden. Fra juli 2022 skal nye biler være udstyret med en række sikkerhedssystemer, der i dag er tilvalg – blandt andet automatisk nødbremse, vognbaneassistent og bakalarm. Samtidig stilles der krav om en række nye systemer, som kan hjælpe med at nedbringe hastigheden og øge opmærksomheden i trafikken. Det er tiltag vi har gjort en aktiv indsats for at få fremskyndet.
Ulykkestallene for 2019 er et foreløbigt estimat
Antallet af dræbte i trafikken er faldet siden begyndelsen af 1970’erne, men faldet stagnerede i 2012. Herefter har der været mindre udsving, men ikke nogen egentlig nedgang i trafikdræbte.
Volvoer i hele Europa kan nu advare hinanden
Ulykkestallene stammer fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, der laves på baggrund af indberetninger om trafikulykker fra politiet. Såvel politiets rapportering som vejmyndighedernes behandling af indberetningerne pågår, og tallene for 2019 vil først være endeligt opgjort i maj 2020. Der er derfor tale om et estimat ud fra de foreløbige tal.