Så har KIA Motors løftet sløret for deres nye innovativ konceptbil, KIA SPORTSPACE. Bilen bliver officielt præsenteret ved den 85. udgave af Salon International de l’Automobile i Geneve den 3. marts 2015. Og der er virkelig tale om et spændende koncept fra KIA, hvor man må sige, at designerne virkelig har satset på nyskabende og meget futuristiske linjer.

SPORTSPACE er skabt til lange køreture og er blevet designet i den bedste Grand Touring-tradition, til hurtig og effektiv kørsel, med maksimal komfort og minimalt stress til en weekendtur.

SPORTSPACE er designet på KIAs design studie i Frankfurt under ledelse af Gregory Guillaume, som er koncernens europæiske chefdesigner. SPORTSPACE karrosseri har en unik og fascinerende form. Bilen er produktet af KIAs indsats, på at levere stilfuld og spændende transport, der er rummelig og funktionel uden at gå på kompromis med, de bæredygtige og økonomiske, køreegenskaber som KIA er kendt for.

SPORTSPACE genkendes straks som en KIA takket være tiger nose-signaturkølergrillen, de fine proportioner og de enkle, rene overflader, og som med en dristig, dynamisk form, virkelig vil vække opsigt i byens gader. Samtidig har den et højt niveau af kabine- og interiørkomfort samt praktisk opbevaringsplads af en betydelig størrelse.

Vi har designet en bil, som er en helt ny grand tourer-bil – en bil til mennesker med en aktiv livsstil, som har behov for opbevaringsplads af en fornuftig størrelse til weekendturene, men som samtidig ikke ønsker at gå på kompromis med hensyn til stil, komfort og det sportslige element,” forklarer Gregory Guillaume, koncernens europæiske chefdesigner.