Superbil med mange fædre

|

Superbil med mange fædre

Ford markerer sit 100 års jubilæum med en ny supersportsvogn, Ford GT, som skal være færdig til jubilæumsdatoen 13. juni næste år. Bilen blev første gang vist som designkoncept på Detroit-udstillingen i januar i år, og et par måneder senere blev det besluttet, at den skulle bygges. Ford har altså kun haft 15 måneder til at virkeliggøre en bil, der skal være en seriøs Ferrari-konkurrent – og det er ikke lang tid.

Derfor har Ford også sørget for eksperthjælp fra flere sider. Karrosserierne skal f.eks. fremstilles af det britiske firma Mayflower, som har bygget karrosserier til blandt andre Rolls-Royce, og som desuden er specialister i aluminium space-frames og karrosseripaneler af aluminium. Færdiggørelsen af karrosserierne – inklusive lakering – er lagt i hænderne på sportsvognsproducenten Saleen Inc., som foruden at fremstille sin egen supersportsvogn, Saleen S7, har en god forretning med forædling af Ford-vogne i det sydlige Californien. Mayflower har en afdeling i Ohio ikke langt fra Detroit, og Saleen forventes at etablere en afdeling nær Ford´s Wixom-fabrik ved Detroit, hvor GT´en skal samles, så de geografiske afstande ikke bliver for store, men ud over de fremmede firmaer er også ingeniører hos Ford-ejede Jaguar og Aston Martin i England i gang med at skabe bilen, der skal vise Ferrari og alle andre, hvordan den slags skal gøres.

Tung arv.
Den nye GT har en tung arv at løfte. GT40 var Henry Ford II´s reaktion på, at det ikke lykkedes Ford at erhverve Ferrari i 1963. I stedet byggede han GT40, som besatte de første tre pladser i Le Mans i 1966: ”If you can´t join them, beat them”. Væddeløbsplaner er der næppe med bilen denne gang. Den Ferrari, den skal måle sig med, siges at være 360 Modena med 400 hk og en pris på 140.000 US-dollar. Ford GT får en 5,4 liter V8 kompressor-motor med mindst 500 hk og en pris på godt 100.000 US-dollar.

Der er altså mere ”bang for the buck” i den nye Ford-vogn end i Ferrari´en, men spørgsmålet er, om det er nok? I sit retro-design ligger den nye GT tæt op ad GT40. Når den kun hedder GT og ikke GT40 skyldes det i øvrigt, at ingen hos Ford i sin tid tænkte på at beskytte navnet, som i dag tilhører et firma, der fremstiller reservedele til de historiske biler og tilhørende efterligninger, og Ford vil ikke betale, hvad firmaet forlanger for at afgive rettighederne, nemlig 40 millioner dollar. Det burde selvfølgelig ikke komme Ford til skade, at man har søgt eksperthjælp for at få den nye GT så perfekt som muligt, men Ferrari adskiller sig fortsat fra de fleste andre bilproducenter ved at fremstille det meste selv. I gennemsnit skabes kun 20 procent af en bils værdi ”indenhus”, mens 80 procent kommer fra underleverandører. ”Producenten” er først og fremmest ansvarlig for konceptet og for markedsføringen, mens både den tekniske udvikling og den faktiske fremstilling af komponenterne foregår hos underleverandører.

Sådan var det ikke i 60´erne. Dengang var der ingen tvivl om, hvor æren for Ferrari-dræberen GT40 skulle placeres. Denne gang vil det nok kræve en større markedsføringsindsats at gøre Ford GT til en legende.

Af Thorkil Sevelsted

Ford på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Mondeo 2,0 TDCi 150 Titanium stc.
NYHED
199.500 kr.
Ford Mondeo
2,0 TDCi 150 Titanium stc.
Herning
91.000
2014/2015
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Focus 1,6 TDCi Trend 95HK Stc 6g
NYHED
56.800 kr.
Ford Focus
1,6 TDCi Trend 95HK Stc 6g
Hadsten
231.000
2011
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Focus 1,6 TDCi 115 Trend stc.
NYHED
94.900 kr.
Ford Focus
1,6 TDCi 115 Trend stc.
Køge
116.000
2012
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev