Volkswagen Passat DK

|

Ny specialmodel med udstyr for over 43.000 kr. til en merpris på 7.500 kr.

De danske Volkswagen-forhandlere præsenterer den 2. maj en speciel udstyrsversion af den populære Passat, som sælges til en gunstig pris. Den kaldes Volkswagen Passat DK, fordi den kun sælges i Danmark.

DK-udstyr
Den nye Passat DK har fuldautomatisk aircondition (Climatronic). Både sideruder bagtil og bagruden er 35 procent mørktonede for at forhindre, at solens stråler opvarmer kabinen. To barnesæder til børn, der vejer mellem 15 og 36 kg, er integreret i bagsædet, således at børnene kan benytte den eksisterende tre-punktssele. Det kræver kun et enkelt greb at klappe hvert barnesæde op. I Passat DK er trinløs justerbar sædevarme i forsæderne samt opvarmelige sprinklerdyser standard. Passat DK fås også i stationcarudgaven Variant, hvor der ud over det førnævnte udstyr er netadskillelse, som holder løse genstande fast, i bagagerummet. Alt dette udstyr har en værdi af over 43.000 kr., men ved køb af en Volkswagen Passat DK fås det for 7.500 kr.

Fire motorer at vælge mellem
Motorprogrammet i Passat DK omfatter fire af de mest populære motorer. Den effektive 1,6 liter med 102 hk, der rækker til en topfart på 192 km/t. Den momentstærke 1,8T på 150 hk giver Passat sportslige præstationer og en topfart på 221 km/t. Passat DK fås også med dieselmotorer med henholdsvis 101 hk og 130 hk. Begge disse er brændstoføkonomiske TDI-motorer med pumpe-dyse-teknologi og er medvirkende til, at Passat er Danmarks mest solgte dieselpersonbil. Alle de omtalte motorversioner er kombineret med fem-trins gearkasse.

Højt udstyrsniveau
Volkswagen Passat har i forvejen omfattende standardudstyr. Det gælder både komfortudstyr som cd-radio, el-ruder foran, højdeindstilleligt førersæde samt sidespejle, der indstilles elektrisk og synkront, fjernbetjent centrallås, kørecomputer samt tyverialarm med rumovervågning. Det samme gælder sikkerhedsudstyret, der - ud over airbags og ABS-bremser - omfatter det effektive elektroniske sikkerhedsprogram ESP. Systemet sikrer optimal kontrol af bilen i kritiske situationer og omfatter samtidig hjulspindsregulering (ASR) samt elektronisk differentialespærring (EDS), der sikrer bedre fordeling af trækkraften.

Priser
Passat DK 1,6 102 hk 302.299 kr.
Passat DK 1,8T 150 hk 353.497 kr.
Passat DK 1,9 TDI 101 hk 338.097 kr.
Passat DK 1,9 TDI 130 hk 367.998 kr.
Passat Variant DK 1,6 102 hk 319.998 kr.
Passat Variant DK 1,8 T 150 hk 371.198 kr.
Passat Variant DK 1,9 TDI 101 hk 355.798 kr.
Passat Variant DK 1,9 TDI 130 hk 385.694 kr.

VW Passat på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
VW Passat Variant 1,9 TDI Comfortline 130HK Stc
PRIVAT
13.500 kr.
VW Passat
Variant 1,9 TDI Comfortline 130HK Stc
4030 Tune
424.000
2003
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
VW Passat Variant 2,0 TDI Comfortline 140HK Stc 6g
PRIVAT
49.999 kr.
VW Passat
Variant 2,0 TDI Comfortline 140HK Stc 6g
4220 Korsør
417.000
2005
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
VW Passat 2,0 TDi 190 R-line Variant DSG
NYHED
319.800 kr.
VW Passat
2,0 TDi 190 R-line Variant DSG
Ribe
102.000
2015/2016
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev