Peugeot

Peugeot
Peugeot modeller
Vis populære Vis alle
Django
Elyséo
Speedfight
Vis alle
D
Django
E
Elyséo
S
Speedfight

Info

De danske bilkøbere er glade for Peugeot, som igennem mange år har været blandt de mest populære bilmærker i Danmark. Derfor er der selvfølgelig også et stort udvalg på brugtbilsmarkedet, hvor man kan gøre et rigtig godt køb, hvis man gerne vil investere i en brugt Peugeot. Især den lille minibil Peugeot 206 og Peugeot 206+ har været populær i en lang årrække, og de udgør sammen med efterfølgerne Peugeot 207 og den nuværende Peugeot 208 en god del af de brugte Peugeot’er, der findes på brugtbilsmarkedet. Peugeot har dog også haft stor succes med blandt andet peugeot 307, der tilbage i 2002 blev kåret til årets bil i Danmark, en titel efterfølgeren Peugeot 308 i 2014 fik i Europa. Så Peugeot har igennem historien hjemtaget en del titler, og franskmændene har da også haft pæn succes med det meste af deres nuværende modelprogram fra den lille mikrobil 108 til den store familiebil Peugeot 508. En succes der selvfølgelig også skinner igennem på brugtbilsmarkedet, hvor udvalget er stort, og priserne er en kende lavere end hos de tyske konkurrenter. Derfor kan man også få meget bil for pengene, og sammenholdt med at reservedele og service er relativt billigt, så kan alt fra den lille Peugeot 108 til den store Peugeot 508 være et fornuftigt køb på brugtbilsmarkedet. Peugeot er selvfølgelig også røget med på crossover bølgen, og i 2013 kom Peugeot 2008 på markedet, ligesom Peugeot på MPV fronten er repræsenteret med Peugeot 3008 og Peugeot 5008. De hører ikke til de mest solgte Peugeot-modeller, men de er bestemt stadig en overvejelse værd, hvis man er på udkig efter en MPV’er eller en crossover på brugtbilsmarkedet.


Fakta

Tre facts Peugeot er en del af verdens næstestørste bilproducent. PSA Peugeot Citroën er kun overgået af Toyota.

Peugeot er oprindeligt fra Sochaux, og bilproducent er da også stadig fast sponsor for den lokale fodboldklub FC Sochaux, der i skrivende stund gør sig i den næstbedste fodboldrække i Frankrig.

Peugeots berømte løve logo er ikke kun kendt fra bilernes verden. Det er ikke utænkeligt, at du har set en cykel med et Peugeot logo eller eventuelt et salt eller peberkværn. Det hænger sammen med Peugeots historie, som ikke begyndte i bilverdenen.

Biltorvet har 5 ud af 5 stjerner baseret på 13 anmeldelser.

Historie

Historie

Før Peugeot begyndte at producere biler, så var det kaffekværn og cykler, familievirksomheden, der blev stiftet tilbage i 1810, levede af. Løvemærket kom til i 1859, og i 1889 byggede manden bag Peugeot, Armand Peugeot, koncernens første bil, baseret på en dampmotor. Den blev året efter fulgt op af den første bil med en forbrændingsmotor, og dermed var frøet til Peugeot, som vi kender det i dag, for alvor sået. I 1913 producerede Peugeot således over halvdelen af alle biler i Frankrig, og i 1952 kunne Peugeot nummer én million trille ud af fabrikken i Sochaux. I 1976 opstod PSA Peugeot Citroën som vi kender det i dag, da Peugeot fusionerede med Citroën og i den forbindelse overtog 90 procent af aktierne i Citroën


icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev