Stort set alle store bilfabrikanter har efterhånden introduceret modeller, hvor økonomien og miljøet er i højsædet. Hos de fleste hedder modellerne noget med Eco, så forbrugerne er orienteret om, at her er der altså tale om en bil, der kører lidt længere på literen og forurener lidt mindre. Hos Audi bryder man sig dog ikke om ordet Eco, der skal noget mere slagkraftigt til – derfor hedder Audis miljøvenlige modeller Ultra. Et passende navn, som har en bedre klang og måske også sender et signal om, at man altså ikke behøver gå på kompromis med køreoplevelsen for at køre miljøvenligt.

Vi tester en af de første Ultra modeller fra Audi, nemlig en A3 SportBack 1,6 TDI Ultra. Bilen ligner stort set en standard A3 SportBack, lige med undtagelse af nogle mere aerodynamiske sidepaneler - så rent visuelt har økologien ikke ødelagt noget. Udover panelerne er eneste detalje der afslører bilen det lille Ultra skilt bagpå og de aerodynamiske fælge – men, de klæder bilen så godt, at det vil ingen bide mærke i.

Vi skal faktisk ind under lakken på A3’eren for at finde de største ændringer. Det første er start/stop teknologien. Men, det er for sin vis ikke noget nyt – tværtimod. Start/stop teknologien findes vel i halvdelen af alle nye biler i dag og er et onde man bliver nødt til at leve med. Personligt finder jeg det irriterende, at jeg i de fleste biler skal slå funktionen fra, hver gang jeg starter bilen op på ny. Jeg vil meget hellere slå funktionen til, hvis jeg ønsker at bruge den. Nogen vil så påstå, at det er hip som hap – der er jeg uenig. Heldigvis tilbyder flere forhandlere af forskellige bilmærker, at bytte om på start/stop funktionen – og det tager kun få minutter på værkstedet.

Det andet Audi har gjort er at ændre indsprøjtningstrykket til 2.000 bar. Dette giver en bedre forbrænding men ingen mærkbare ændringer på motorens gang eller reaktion ved speedertryk. Men kan så spørge sig selv, hvorfor man ikke har optimeret dette fra start.

Tredje ændring er rekuperation af bremseenergien. En teknologi vi oprindelig så introduceret i hybridbilerne, hvor batteriet fik lidt ekstra strøm tilført via den energi der opstod ved nedbremsninger. En genial og gratis energiform, som man ligeså godt kan udnytte fuldt ud.

Fjerde detalje er den optimerede kørecomputer, som byder på et effektivitetsprogram og en optimeret gearskifteindikator, som er med til at sikre et optimalt kørselsmønster.

Femte ting er en optimeret undervogn og de førnævnte panellister, som giver bedre aerodynamik og derved lavere forbrug.

Sjette ting er selve bilens konstruktion, hvor man har brugt letvægtsmaterialer, der holder vægten nede uden at gå på kompromis med sikkerheden. Et område som Audi har lagt mange arbejdstimer og kroner i, og som vi vil se på alle deres biler i den nærmeste fremtid.

Sidst, men ikke mindst, så har man tilpasset den 6-trins manuelle gearkasse, så udvekslingen er optimeret og igen giver bedre økonomi. Men, her bliver jeg nødt til at stoppe op et øjeblik. For nu brugte jeg godt nok ordet ”optimeret”. Det er det ord, som Audi selv bruger når de fortæller om A3 Ultra. Men, her må jeg erklære mig uenig, for gearkassen er ikke optimeret – eller det er den måske set med øko øjne. Men, optimeret til en god køreoplevelse er den ikke. Den 110 hk motor med et glimrende drejningsmoment på 250 Nm er i sit normale trim rigtig gode venner med den standardmonterede 6-trins gearkasse. Det er nemt at finde det rigtige gear og matche motorens styrke til de sving osv. der ligger forude. Men, med de ændrede indstillinger forsvinder harmonien motor og gearkasse imellem, hvilket giver nogle irriterende situationer, hvor du vælger det forkerte gear. Og det er ikke et spørgsmål om at vænne sig til det – det har jeg simpelthen testkørt for mange biler til. Faktum er, at den optimerede gearkasse måske nok er øko venlig, men ikke fører venlig.

Man kan spørge sig selv, hvorfor Audi ikke bare vælger de fleste af disse teknologier som standard i deres biler. Er de for dyre at implementere eller hvad er årsagen? Kigger man på prisen, kan det godt være svært at forstå, for A3 Ultra er cirka 7.000,- billigere end en A3 med samme 110 hk motor. Om Audi så sætter penge til på Ultra modellen, skal jeg ikke kunne sige – men, jeg tror det ikke. Så hvad den direkte årsag er til, at man ikke bruger start/stop, forbedret aerodynamik, sænket undervogn og højere indsprøjtningstryk som standard er, det ved jeg ikke. Måske ligger det i markedsføringen, at man skal vænne forbrugerne til at køre Ultra. At det at være miljøvenlig og bilist samtidig skal være et valg og ikke noget man får med som standard.

A3 SportBack 1,6 TDI Ultra er som før skrevet lidt billigere end en standard A3 med samme motor. Prisen er 312.000,- for en Attraction model. Forskellen på de to modeller finder vi i specifikationerne under brændstofforbrug. Her kører Ultra 30,3 km/l mens standardbilen kører 26,3 km/l. Derudover er CO2-udledningen kun 88 g/km i Ultra mod 99 g/km i standardbilen. Det giver en forskel i bilernes energibogstav, hvor Ultra er A++ mod standardbilens A+.

Om du vælger Ultra eller ej skal være dit valg. Personligt er jeg imponeret over begge bilers formåen rent miljømæssigt. Og interiør, materialekvalitet og komfortniveauet er helt ens de to biler imellem. Vælger du ud fra et rent økonomisk synspunkt, så skal du vælge Ultra. Men, vil du gerne have en god køreoplevelse på alle punkter, så skal du vælge standardbilen – for her trækker gearskiftet ned når det drejer sig om Ultra. I hvert fald for mig.