Hyundai Inster overrasker positivt og klarer både langfart og en hel familie. Bilen er nemlig både mere rummelig, og mere komfortabel end man kan tillade sig at forvente af en elbil til under 200.000 kroner.
Langt de fleste danskere ville faktisk kunne klare sig med en Hyundai Inster. Det er min påstand efter en uge i selskab med den lille elektriske koreaner, der, viser det sig, ikke er så lille alligevel. I hvert fald lykkes det at proppe en familie på fire, plus en tung labrador i bilen, inklusiv oppakning og køre på en 200 kilometers tur, uden at en parterapeut skulle tilkaldes.
BYD Dolphin Surf – så ringe er Danmarks billigste elbil
Hvis vi starter med størrelsen, så tænker du måske, at bilen er en lilleput på størrelse med Hyundais egen i10. Men faktisk er der næsten 16 centimeter længere mellem hjulene på Inster – lige der hvor du og de andre passagerer skal sidde, og det betyder, at der faktisk er overraskende god plads i Inster. Og det bliver kun bedre af, at bagsædet kan skydes otte centimeter frem eller tilbage, alt efter om du vil prioritere benplads eller bagagerummet. Det er en funktion, vi kender helt tilbage fra den første Toyota Yaris, men i Inster kan man gøre det individuelt, så du både kan have god benplads og stadig udnytte noget af bagagerummet.
Med bagsædet helt tilbage får du virkelig fin benplads, men selve sædet er lavt, så vinklen på benet bliver skarpt, og det gør, at du ikke har meget støtte til baglåret. I denne position får du 238 liter i bagagerummet, mens der er op til til 351 liter med sædet kørt helt frem.
Smarte løsninger bliver trælse
Som en geolog kan man afdække det ene lag efter det andet i Insters bagagerum. Øverst er der hattehylden, som klikkes fast i nakkestøtterne. Når du så skubber sæderne frem, bliver dimserne straks hevet af, så gør dig selv den tjeneste at smide hattehylden væk med det samme. Vil du udnytte mere af bagagerummet, så må du et lag længere ned ved at vippe bunden op. Bunden kan hægtes fast med en krog i nakkestøtten.
Skoda Elroq - danskerdarling gør dyrere storesøster overflødig
Har du sådan virkelig brug for hver kvadratcentimeter – som i der skal være plads til 45 kilo labrador og en familie på fires weekendoppakning – er der en sidste bund, du kan tage ud. Men her støder du så på problemet med de to brede og flade flapper, der skal dække mellemrummet mellem gulvet i ’niveau 1’ og bagsæderne, når de foldes ned. De to flapper er faktisk smarte, og giver et helt fladt gulv, så du kan have lange ting med, da højre forsæde også kan foldes fladt, eller helt op til 1.059 liter. Men de to flapper er så ganske meget i vejen, hvis du beholder bagsæderne oprejst, men tager gulvet ud. Så slasker de ud i bagagerummet, og da de ikke kan afmonteres, endte vi simpelthen med at spænde dem fast op ad ryglænet på bagsæderne. Men det er lidt træls, at man skal have et surringsbånd med for at udnytte pladsen optimalt. Når det er sagt, så er Inster mere rummelig end man forventer af en miniput, og den kan faktisk klare de fleste opgaver.
Komfort som en større bil
Testugen bød på en motorvejstur på lige over 400 kilometer frem og tilbage. Det er jo en kærkommen mulighed for at teste rækkevidde og kørekomfort. Og hvis vi starter med det sidste først, så er den lille bil overraskende komfortabel. Dels er den støjsvag, uden for megen vindstøj, som flere andre billigere elbiler kan være plaget af, men mest af alt skabes de komfortable køreegenskaber af en blød undervogn, der giver en doven og afslappet fornemmelse. Du er afsondret fra vejens ujævnheder, og det er en fornøjelse på de lange stræk. Bagsiden er, at den smalle og relativt høje bil krænger en del, og på en fugtig motorvejs-tilkørsel udstråler den ikke ligefrem selvtillid. Du skal være over bilen, hvis du ikke vil undgå en understyring, som formentlig også skyldes de elbil-specifikke dæk, som fokuserer lav rullemodstand over det bedste greb på våd asfalt.
Japansk Renault 5 klar – den hedder Nissan Micra
Så længe du ikke skal foretage en dobbelt undvigemanøvre på en våd motorvej, er alt godt og komfortabelt, og de i alt 115 hestekræfter fra forhjulene er tilstrækkeligt til at følge trafikken uden problemer. Til gengæld må man leve med, at førersædet ikke har så mange justeringsmuligheder, og at rattet ikke kan komme langt nok ud, til at jeg sidder komfortabelt, og det mærkes efter nogle timer i sædet, hvor lænden begynder at være øm. Til gengæld er det brede sofa-lignende sæde et friskt pust med indbygget kopholder.
Rækkevidde til det meste
Inster kommer i to varianter med enten 42 kWh batteri og 97 hestekræfter, eller som testbilen, 49 kWh og 115 hestekræfter. På papiret er forskellen i rækkevidde kun 43 kilometer, og testbilen er opgivet til 370 kilometer. Det ’store’ batteri hurtiglader med op til 85,5 kW, og da vi prøver, lader vi fra 20 til 85 procent på 34 minutter med en gennemsnitseffekt på 60,85 kW. Så den lave ladeeffekt opleves egentlig ikke som et problem, når batteriet alligevel er så lille. Fordelen er, at forbruget også er småt. På tværs af i alt 664 kilometer og en del motorvejskørsel, havde vi et gennemsnitsforbrug på 15 kWh/100 km. Det giver en rækkevidde på lige over 320 kilometer, og vi brugte 60 procent på at køre et stræk på 206 kilometer med næsten kun motorvej.
Det er til at overskue, når man tager i betragtning, at Inster nok aldrig har været tiltænkt som motorvejs-cruiser. Og det samme gør sig gældende med pladsen. Inster har nok ikke været designet som familiens primære bil, men den klarer det faktisk godt. Og så er der prisen. Hyundai har allerede sat prisen ned på Inster, så vores testbil, en Inster Advanced, koster 197.000 kroner. Det er meget bil for pengene, og en bil, der er god nok til det meste.